Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 14
GUIDE: Temakasser
Beskrevet med input fra pædagog Malene Tange Elmsted og leder Nina Lybke, Solvognen, Gladsaxe Kommune.
Af: Vibeke Bye Jensen
Kort om metoden: En legeplads rummer nogle gange flere legemuligheder, end man umiddelbart kan se. En god leg med tydelige rammer kan være med til at styrke børns trivsel og glæde ved at være udendørs. ’Temakasser’ er kasser med forskelligt indhold, der kan bruges til en bestemt type leg. Med temakasser tydeliggøres forskellige legemuligheder, og det udvider børnenes udfoldelsesmuligheder.

Eksempler på temakasser
Gravekasse: Børnespader i forskellige størrelser, koste, spande, vandkander og skattekister (her opbevarer børnene de skatte, de graver op, og som pædagogerne af og til har gravet ned). Velegnet til 2-6 år.
Arkæologikasse: Minitelt, blomsterskovle, pensler, sæbesvampe, neglebørster, forstørrelsesglas, fossiler og bog om fossiler. Velegnet til 2-6 år.
Find dyr-kasse: Papir, farveblyanter, gennemsigtige plasticbægre med låg, forstørrelsesglas, mikroskop og bog om kryb i naturen. Velegnet til 2-6 år.
Lejrbålskasse: Træ, optænding, grilludstyr, lejrbålssanghæfter, tæpper, guitar. Velegnet til 2-6 år.Gårdkasse: Diverse bondegårdsdyr, kurv med halm (heri gemmes dyrene, så børnene skal finde dem, før de kan lege med dem), bondegård og bog om bondegårdsdyr. Velegnet til 1-3 år.
Højtlæsningskasse: Tæppe, (pege)bøger, og kælebamse. Velegnet til ½-6 år.
Udespilskasse: Jumbomikado, kongespil, kroket og lignende. Velegnet til 3-6 år.
Kreativkasse: Perler, søm, hammer, snor, saks, lim m.v. Velegnet til 1-6 år.
Såkasse: Frø, urtepotter, plantekasser, håndskovl og håndrive. Velegnet til 3-6 år.
Køkkenkasse: Madvarer og ingredienser til trylledej, viskestykker, forme og køkken-redskaber. Velegnet til 2-6 år.
Malerkasse: Malerpensler, fejekoste og spande (børnene maler med vand). Velegnet til 1-6 år.

Fremgangsmåde trin for trin
Kom i gang: Personalegruppen laver brainstorm over, hvordan legepladsen/uderummet kan deles op i forskellige legerum med tilknyttede temakasser. Overvej for eksempel: Hvilke steder fungerer, hvad skal der være mere af, hvilke steder bruger børnene, hvilke steder bruger børnene ikke, hvordan kan steder, børnene ikke bruger, bliver interessante og er børnene optaget af noget, som de skal have mulighed for at udforske udendørs?
I denne fase kan børnene inddrages og bidrage med deres perspektiver og erfaringer om eget børnemiljø.
Opdel i legerum: Ved at opdele legepladsen i legerum bliver det lettere at holde styr på temakasserne og samtidig få udnyttet udearealet optimalt. Flere temakasser kan høre til samme legerum.
Etablering af kasserne: Det er nemmest at holde temakasserne opdateret og arbejde pædagogisk med indholdet, hvis der er en fast medarbejder tilknyttet. Der udarbejdes også en overbliksseddel, der definerer, hvilket legerum temakassen tilhører, samt indhold, rammer og regler for brug af kassen. Personalet introducerer nye kasser for hinanden på et personalemøde, så man også kan få idéer fra hinanden. Med passende mellemrum kan medarbejderne bytte de temakasser, som de er ansvarlige for. Det sikrer dynamik i legerummene og videreudvikling af kasserne.
Introduktion for børnene: Den ansvarlige medarbejder introducerer temakassens indhold, rammer og regler for børnene – eventuelt for en lille gruppe ad gangen. Kassen kan udvides med børnenes idéer og forslag. I takt med at børnene lærer rammerne og reglerne at kende, kan medarbejderen i højere grad forholde sig observerende og nysgerrig i forhold til, hvordan børnenes interaktion styrkes og udvikles med afsæt i temakassen.
Daglig brug: Medarbejderen er i det daglige ansvarlig for at åbne legerummet og temakasserne – nogle kasser kan børnene selv administrere, andre kræver, at en voksen er til stede. Børnene bestemmer selv, hvilket legerum eller hvilken temakasse de vil beskæftige sig med. De kan vælge at gå fra et rum til et andet, og om de vil være sammen med deres bedste venner eller være sammen med andre med samme interesse som dem selv. Den sociale trivsel mellem børnene og mellem barn og voksen opstår i fællesskabet omkring temakassen. Indhold og læringsmuligheder i temakassen og legerummet skaber dialog og læring børnene imellem.
Videreudvikling: Sker ved, at medarbejderne observerer, hvad der sker i de rum og med de temakasser, som de hver især er ansvarlige for. Læg mærke til, hvad et barn eller en børnegruppe interesserer sig for. Medbring observationerne til personalemøderne, og diskuter, hvordan børnenes nysgerrighed og interesser kan udvikle nye temakasser.
Fordele ved metoden:Temakasser skaber dialog og fordybelse børnene imellem. Den fælles interesse om kassen og den leg, indholdet lægger op til, styrker børnenes relationer til hinanden. De voksne har tydelige funktioner og roller på legepladsen. Det giver ro til at være nærværende og støttende i forhold til børnenes interaktion og dialog samt observerende i forhold til det enkelte barns trivsel og læring. Pædagogerne kommer rundt om mange børn. Herunder også børn, som de ellers ikke har så meget at gøre med. Det giver personalet forskellige perspektiver på det enkelte barns læring og trivsel.
Forhold, man skal være opmærksom på: For at sikre, at de voksne er nærværende og kan fordybe sig i legen med børnene, er det nødvendigt, at en medarbejder er ansvarlig for det praktiske omsorgsarbejde – pudse næse, skifte ble, hjælpe med toiletbesøg m.m. Start eventuelt med at udtænke ét legerum med temakasser ad gangen for langsomt at komme i gang. Sæt børnene ind i temakassernes rammer og regler.

Pædagogiske overvejelser:
Temakasser skaber et dynamiske udeliv, hvor legepladsens rum er i konstant udvikling i samspil med børnenes interesser og dagtilbuddets pædagogiske opgave. Temakasser skaber fleksible, rammesatte muligheds- og læringsrum for børnenes leg på legepladsen med afsæt i børnenes interessefelter. Metoden understøtter børnenes leg i form af færre konflikter og større dialog mellem børnene og skaber ro og fordybelse og fælles oplevelser børnene imellem. Den appellerer også til medindflydelse, når kasser skal etableres eller suppleres med nyt indhold.
Formål:
At øve børn i at indgå i forskellige legefællesskaber, at skabe interesse og dialog mellem børn på tværs af alder og køn, at styrke børns fordybelse og koncentration i leg og at styrke det enkelte barns selvværd og mulighed for at udnytte sine styrker.
Kontekst:
En integreret del af hverdagen og en måde til bevidst at indrette dagtilbuds udeliv/legeplads på, så børnenes læring og sociale trivsel er i centrum.
Konkrete elementer:
Brug af materialer afhænger af, hvilken type temakasse der passer til dagtilbuddets børn og voksne. Tænk på børnenes behov, alder og interesseområder, når kasserne udvikles. Er børnene optaget af dyr, er det ideelt at udvikle en find dyr-kasse eller en insektkasse. Tænk også kasserne sammen med dagtilbuddets overordnede pædagogiske læreplansmål.