Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 33
Ulykkelige promiller
Ligesom mange voksne lever danske børn og unge i en alkoholkultur. På godt og ondt ligger den danske ungdom på en klar europæisk førsteplads, når det gælder både debutalder og forbruget af alkohol. Og det har nogle alvorlige konsekvenser
Af: John Peters
Alkohol er som ilden - en god tjener, men en ond herre", lyder et gammel ordsprog, der maner til mådehold og fornuftig omgang med øl, vin og spiritus. Danske børn og unge har europarekord i druk, og vi ligger på en klar førsteplads, når det gælder debutalder og forbrug, viser adskillige både danske og udenlandske undersøgelser. Tendensen har været klar i mere end 10 år, og bortset fra en mindre udsættelse af debutalderen, der ligger på 13-14 år, er forbruget af alkohol blandt børn og unge steget støt og roligt op gennem 80'erne og 90'erne.
Danske unges brug - eller misbrug om man vil - har nogle omkostninger, som de fleste umiddelbart kan læse i offentligt tilgængelige registre og undersøgelser. Men ud over de rent fysiske skader, som kan aflæses i f.eks. ulykkesstatistikkerne, er de unges forbrug af alkohol også med til at skabe følelsesmæssige kvaler, som skabes i alkoholtågerne.
Når forskere i forskellige undersøgelser spørger de unge, hvorfor de drikker, er svaret entydigt, at det hører med til at være ung, og at alkohol er en del af kulturen i fællesskabet. Som ingen jo vil stå udenfor. Og for mange er alkohol også en genvej til færre hæmninger og generthed, til at turde mere og til at åbne sig udadtil.

Alle unge drikker. Men forbruget er gået over gevind de senere år, de unge bliver betydeligt mere fulde, end de var for blot 10-15 år siden, og i modsætning til tidligere er det nu alle børn og unge, som er med på vognen og ikke som før, de mere marginaliserede unge, der når de voldsomme promiller.
Den erfaring har næstformanden for landsforeningen "Hjælp voldsofre" i Sønderjylland, kriminalassistent Henning Vollertsen, gjort sig. I sit daglige arbejde ser han konsekvenserne af sanseløst druk i weekenden, og i sin fritid er han med til at samle de voldsofre op, som kommer til skade i forbindelse med vold på cafeer, diskoteker og på gaden.
"Alle statistikker viser, at volden blandt unge er steget, og årsagen er, at flere unge drikker, og at de drikker mere nu end førhen. Det gælder også det jeg vil kalde velfungerende unge, som i weekenden drikker sig sanseløst berusede, og som kommer i både farlige og ubehagelige situationer," siger Henning Vollertsen. Hans bekymring går også på, at der er kort afstand fra alkohol til stoffer som ecstasy og amfetamin, og at berusede unge er nemmere at overtale til at eksperimentere med stærkt vanedannende narkotika.
"Adfærden hos de unge har også taget en mere voldsom vending. Hvor det før var nok med en henstilling fra voksne eller politifolk, skal vi nu nærmest op at slås, før de reagerer. Han giver især de såkaldte brezzere, altså alkoholsodavand, skylden for de øgede promiller."
"Når de unge drikker, sker det lynhurtigt, og mange kan simpelthen ikke kontrollere branderten. Og så går det galt," siger Henning Vollertsen fra "Hjælp Voldsofre".

Grov vold. Statistikken giver næstformanden for foreningen ret. Volden er ekstaleret blandt især unge mænd, og navnlig den grove vold er steget de sidste ti år. Faktisk nogenlunde parallelt med stigningen i de unges alkoholforbrug. I 1990 blev 133 unge i alderen 20-24 år dømt for grov vold. I 2002 var tallet 271. Altså mere end en fordobling af den grove vold, der ofte har karakter af mishandling med ganske alvorlige og livsvarige følger for ofrene. I alt bliver 4.000 unge i alderen 15-24 år om året dømt for mere eller mindre grov vold. I mere end 90 pct. af sagerne har både offer og gerningsmand været beruset eller påvirket af alkohol, viser aktuelle kriminologiske undersøgelser.
Odense Universitetshospitals Ulykkes- og Analysegruppe har opsamlet data på alle de unge, som bliver behandlet på skadestuerne på Fyn, og Amtssygehuset i Århus er også i gang med en kortlægning. Resultaterne er endnu ikke bearbejdet, men det står allerede nu klart, at langt hovedparten af de ulykker, unge mennesker kommer ud for i weekenden, skyldes alkoholpåvirkning.
"De fleste er fulde i mere eller mindre grad, og vi ser mange forskellige skader, der skyldes beruselse. Navnlig faldulykker, hvor de unge vælter om på gaden, eller tilfælde hvor de skærer sig på glasskår, falder ned af borde og stole eller bare tumler omkring," siger læge Christian Færgemann fra Ulykkes- og Analysegruppen.
"Vi har et problem, som vi gerne vil se nærmere på, for vi fornemmer, at der er et behov for at analysere skadevirkningerne af alkohol og unge."
Unge i alderen 15-24 år er de hyppigste gæster på skadestuerne på Fyn med over 6500 behandlinger om året. Det svarer til ca. 25 pct. af alle behandlinger, selv om aldersgruppen kun udgør ca. 12 pct. af befolkningsunderlaget.

Dødelig trafik. Et andet velkendt, men ikke mindre ulykkeligt kapitel i historien om unge og alkohol, er de fatale hændelser der sker på landevejene, når alkohol, biler, knallerter og cykler kombineres. Sidste år døde 26 unge bilister efter uheld med alkohol i blodet, og hvert år kommer mere end 500 unge mænd og kvinder alvorligt til skade, fordi de har været fører af en bil eller siddet bag styret på en cykel eller scooter med sprit i kroppen. Og de tal er udtryk for et absolut minimum, for i mange tilfælde er der passagerer, der er død eller kvæstet, fordi føreren har været fuld. Flere instanser har analyseret ulykkestallene, blandt andet Vejdirektoratets havarigruppe og flere amter, og det er ikke små, beskedne branderter, der er endt frontalt mod uskyldige medtrafikanter eller i et solidt træ. I tre ud af fire dødsulykker har føreren haft en promille på den anden side af 1,21, som er grænsen for spritkørsel. Fornuften er tilsyneladende også forsvundet gennem alkoholtågerne, for flertallet af de tilskadekomne og dræbte har ikke brugt sele, farten har været alt for høj med hastigheder over 80 km. i timen, og i de fleste tilfælde er der pludseligt kommet et sving, hvor vognen er fortsat ligeud. Eksperterne fra Rådet for Større Færdselssikkerhed har beregnet, at en ung fyr, der lige har fået kørekort, har 100 gange større risiko for at køre galt, end hans far ville have under sammen omstændigheder. Det skyldes især mangel på rutine og alt for stor lyst til at køre stærkt. Som et lille appendiks kan det noteres, at en opgørelse fra Rigspolitiet viser, at 252 unge bilister sidste år fik inddraget kørekortet på grund af spirituskørsel. Og ligesom med vold og ulykker er det hovedsageligt mænd, der er påvirkede, når det går galt.

Sundhedsstyrelsens årlige uge 40-alkoholkampagne finder sted i næste uge. Læs mere på www.sundhedsstyrelsen.dk


Omkring 670 børn og unge bliver hvert år behandlet på hospitaler for alkoholforgiftninger, der kan være livstruende. Det viser helt nye tal fra Sundhedsstyrelsen, som Børn&Unge har fået adgang til. Foruroligende højt tal, siger alkoholekspert om det sanseløse druk.
I nogle ungdomsmiljøer florerer en særlig "alkoholkultur", der går ud på at hælde så store mængder alkohol i sig som muligt. Det giver prestige og anseelse i kammeratskabsgruppen, og udviklingen er foruroligende, mener alkoholkonsulent og sociolog i Sundhedsstyrelsen, Morten Wiberg.
Børn&Unge har fået adgang til helt nye tal fra Sundhedsstyrelsen, der har beregnet antallet af børn og unge, som drikker så fatalt, at de har brug for akut behandling.
"Tallene er foruroligende høje. De viser, at relativt mange børn og unge drikker alt for meget alkohol. De unge bliver så berusede, at de mister selvkontrollen og evnen til at overskue situationen. Og vi ved fra flere undersøgelser, at 15-16-årige, der drikker store mængder alkohol, langt oftere kommer ud for ubehagelige og farlige oplevelser," siger Morten Wiberg.
Gruppen af 15 til 19-årige mænd topper statistikken af behandlinger af alkoholforgiftninger. Hver fjerde patient i behandling for en alkoholforgiftning er en ung mand i denne aldersgruppe. Men de unge kvinder følger lige i hælene med 15 procent af behandlingerne. Antallet af akutbehandlinger af alkoholforgiftninger har været støt stigende op gennem 90'erne, men ser ud til at være toppet i 2000 med et rekordstort antal behandlede børn og unge. I alt er 5.261 børn og unge behandlet for alkoholforgiftninger i otteårsperioden 1995-2002.

Gas i stedet for sprit
I Billund i Midtjylland er det i modsætning til mange andre steder umuligt at købe øl, vin og spiritus, hvis man er under 16 år. Derfor steg salget af lightergas dramatisk på den lokale Q-8 tank.
Normalt sælger Q-8 tanken i Billund omkring 12 flasker lightergas på et halvt år, men efter at det blev forbudt for børn under 16 år at købe sprit, eksploderede salget pludselig. På en weekend i juli solgte tanken 11 flasker gas, og det fik indehaveren til at sætte et skilt op i forretningen, der opfordrede forældrene til at finde ud af, om deres børn sniffer.
Q-8 tanken har nu fjernet gassen fra hylderne, og hvis unge mennesker vil købe noget, skal tankpasseren først ringe til forældrene og høre, om det er i orden.