Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 12
Prikker: Lad barnet prikke de voksne
Giv priktesten til børn. Respektér, at der er pædagoger, som de ikke kan lide! Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen vender priktesten på hovedet.
Af: Thorsten Asbjørn Laursen; Peter Broberg
Mens blå, røde, sorte og grønne farveklatter fyger rundt i personalerummene i flere af landets daginstitutioner, lyder der nu en opfordring fra den tv-kendte pædagog, børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen: Overdrag priktesten til børnene.
"I stedet for at fokusere på den voksnes relation til barnet, synes jeg, at det vil være meget interessant at fokusere på barnets relation til den voksne - altså at man overdrager priktesten til børnene. Lad børnene give de voksne farver, og respektér, at der er voksne, som det enkelte barn ikke ønsker den dybe relation til, og andre, som det til gengæld føler en særlig tilknytning til," lyder det fra Margrethe Brun Hansen.
Det handler nemlig om at respektere, at det enkelte barn kan have en pædagog omkring sig, som det absolut ikke ønsker en rød relation til. Men, understreger børnepsykologen, selvom barnet ikke ønsker en nær relation, skal pædagogen adfærdsmæssigt udstråle empati, varme og accept af barnets valg.

'Dig kan jeg li'. Margrethe Brun Hansen ser gerne et eksperiment, hvor en daginstitution helt konkret sætter priktesten i børnehøjde. Det kan man gøre ved at observere børnene og forsøge at finde frem til, hvem barnet egentlig ønsker at være sammen med i bestemte situationer. Hvem vil det gerne trøstes af? Hvem spørger det efter om morgenen?
"Så vil man se, hvem der i barnets hjerte har en varm rød farve, og hvem af pædagogerne, der blot er grønne," siger hun.
"Børnene opererer ud fra de samme skemaer som de voksne. De elsker ikke alle pædagoger lige højt, og barnets udgangspunkt bør være bestemmende for den voksnes tilgang til barnet. Det kan virke dybt krænkende på et barn, at en voksen kæmper med næb og klør for at gøre det rødt," tilføjer hun

Hun slår samtidig fast, at priktester kan være et godt arbejdsredskab i daginstitutionerne, også for pædagogerne.
"Indgår den som én metode blandt flere og er med til at sikre, at man får talt om relationen til det enkelte barn, er det fint. Det helt afgørende er imidlertid, at prikken er en påmindelse til pædagogen om, at denne har et arbejdspunkt i forhold barnet. Lille Sofie i sort er ikke problemet," slår børnepsykologen fast. Og dermed rører Margrethe Brun Hansen ved det helt essentielle i pædagogikken.
"Børn kan ikke lide alle. Men som voksen, professionel pædagog skal du vise alle børn, at du holder af dem, møde dem med respekt og udvise en ordentlig etik," siger hun og uddyber:
"Det betyder ikke, at pædagogen skal elske alle børn lige højt, men derimod forstå at behandle hvert enkelt barn godt, også selvom barnet møder den voksne med en tydelig sort farveklat."