Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 05
Pædagoger skal ændre adfærd, ikke drengene
Pædagoger skal bruge deres faglige viden om børn, ikke børnenes køn. Så vil de drenge, der i dag ikke trives i børnehaven, få meget bedre vilkår, mener professor Lars Qvortrup. Hans undersøgelse viser meget markant, at drenge ikke har det godt i børnehaven.
Af: Vibeke Bye Jensen
Drenge trives ikke godt i børnehaverne. Svaret er ikke nødvendigvis flere mandlige pædagoger. Men der skal helt sikkert være flere dygtige pædagoger, der bruger deres viden på at rumme drenges måde at opføre sig på.
Det mener professor Lars Qvortrup, Aalborg Universitet, der kom på forsiden af alle medier for nylig, da hans undersøgelse ’Kvalitet i dagtilbuddet – set med børnenes øjne’ viste, at børnehaven ikke er god for drengene. De trives simpelthen ikke, fordi pædagogerne i for høj grad ser drengenes adfærd som et problem og et forstyrrende element.
»Vi har de drenge, vi har. Og vi har de piger, vi har. Og de skal rummes på de institutioner, vi har lavet til dem. Selvfølgelig opdrager vi drengene og uddanner dem, men det er institutionens og pædagogernes adfærd, man må tage fat på, hvis man skal ændre det, undersøgelsen har vist,« siger han.

Drenge føler sig forkerte. Undersøgelsen, hvor børnene er blevet spurgt om deres trivsel i børnehaven, viser, at drengene ofte føler sig forkerte og får mere skældud end pigerne. Omkring 3000 børn i 140 daginstitu­tioner i hele landet har svaret på spørgsmål om deres dagligdag i børnehaven og om deres forhold til de voksne. Også pædagoger og forældre er blevet spurgt om deres opfattelse af børnenes adfærd og trivsel.
»Børn og pædagoger er sådan set enige om, at drengenes adfærd ikke accepteres af de voksne. Cirka syv procent af drengene kan ikke lide pædagogerne og synes, at de bliver skældt meget ud, mens det kun er tilfældet for to procent af pigerne. Og pædagogerne vurderer pigernes sociale færdigheder til at være bedre end drengenes,« siger Lars Qvortrup.

Pædagoger skal handle på viden. Lars Qvortrups undersøgelse viser også, at der er meget stor forskel på institutionernes holdninger og praksis i forhold til drengene.
»Der er rigtig gode børnehaver, og der er børnehaver, som ikke er så gode. Der er børne­haver, hvor man har en gennemtænkt pædagogisk praksis i forhold til de fysisk aktive drenge. Men der er også børnehaver, som slet ikke er gearet til det, og som måske slet ikke har personale, der kan, eller en ledelse, der tilskynder til det. Der er også visse steder, hvor de fysiske omgivelser gør det vanskeligt at give drengene det råderum, de kan have brug for,« siger han.
Efter Lars Qvortrups mening skal der ikke nødvendigvis satses på flere mandlige pædagoger, og det er heller ikke et brugbart svar at dele børnene på drenge- eller pigestuer. I hvert fald ikke for at ændre på det problem, som hans undersøgelse viser. I stedet skal man hellere satse på pædagogernes kompetenceudvikling på arbejdspladsen, på mere synlig ledelse, der tager ansvar for den pædagogiske udvikling, samt på at de kommunale forvaltninger tager fat på kønsdimensionerne i pædagogikken.
»Det handler om at være offensiv på flere planer, hvis drengene skal få det bedre i børnehaverne. Noget af det vigtigste er, at pædagogerne skal vænne sig til at arbejde i en vidensbaseret praksis i et større omfang, end de gør i dag. Med den her undersøgelse har vi fået slået fast, hvad pædagogerne godt vidste i forvejen. Nu skal de arbejde på at være mere anerkendende over for drengenes adfærd og se den måde, drenge reagerer og agerer på, som et lige så stort læringspotentiale, som den måde pigerne er på,« siger han.