Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 25
Sådan sparer kommunerne..
Tjek din kommune og nabokommunen ud på danmarkskortet
Af: Marie Bille
Pædagoger bliver fyret, klubber lukker og blebørn bliver sendt i børnehave, før de er fyldt tre år.
Det er blot nogle af konsekvenserne af de besparelser, som kommunerne skal gennemføre næste år.
BUPL har indsamlet oplysninger om de kommunale budgetter for 2011. Indsamlingen viser, at børn og unge bliver hårdt ramt af kommunernes stramme økonomi. Fire ud af fem kommuner sparer på børne- og ungeområdet. I næsten en fjerdedel af kommunerne er der tale om massive besparelser.
Alle oplysninger er samlet i et kort på nettet, hvor man kan se, hvad der sker i ens egen kommune og i alle andre kommuner, hvorfra det er lykkes at indsamle oplysninger.
På kortet kan man blandt andet se, at der tegner sig flere interessante mønstre. Et flertal af landets kommuner skal spare på børnene, men en gruppe af nordjyske kommuner, der plejer at være hårdt spændt for økonomisk, har få eller ingen besparelser på børne- og ungeområdet i 2011.
Det gælder for eksempel kommuner som Aalborg, Vesthimmerland, Morsø og Skive, der kan fremvise en håbefuld grøn plet på kortet.
I den anden ende af landet finder man en kæde af kommuner rundt om København med mange røde pletter. De er røde, fordi de har massive besparelser på børne- og ungeområdet.
Det er for eksempel kommunerne Fakse, Solrød, Hillerød og Allerød og Ballerup, som sparer på livet løs for at holde den kommunale økonomiske skude oven vande.
Midt i landet ligger Fyn, hvor man ved redaktionens slutning kunne finde resultater fra syv kommuner. Ingen af de fynske børn og unge - og deres pædagoger - slipper for besparelser nærste år, men det er forskelligt, hvor hårdt de rammes.
Værst går det ud over beboerne i Kerteminde og Svendborg, som er udsat for massive besparelser.