Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 36
Pasningsgaranti på børnenes bekostning
Pasningsgarantien skal nu være en realitet i landets næststørste by, Århus. Til gengæld vil politikerne sende en grønthøster rundt og skære på samtlige driftsudgifter. Resultatet kan meget vel blive, at børneområdet selv kommer til at betale
Af: Peter Bøgsted
Århus Byråd vil sikre børnepasningen. Pasningsgarantien for de
0-6-årige skal reddes."
Sådan lyder Jyllands-Postens glade budskab op til en glad festuge i Smilets By. Under overskriften gemmer sig den kendsgerning, at århusianerne står overfor et rekordstort underskud på det kommunale budget, som betyder, at der i de kommende fire år skal findes gennemsnitligt 280 millioner kroner årligt for at fylde hullet.
Samtlige partier i byrådet er enige om, at pasningsgarantien nu skal være en realitet, så den udgiftspost er urørlig. Ellers er alle andre driftsudgifter med nogle få og små undtagelser i spil. I udgangspunktet vil et flertal i byrådet sende en grønthøster rundt og skære godt fire procent af alle driftskonti hvert år, dog med en "blød" start i 2004 på godt to procent.
Udspillet ligger hos rådmændene for de fem magistrater, og hvordan de vil prioritere fortoner sig for øjeblikket i et politisk mummespil og taktiske budgetmanøvrer. Men ingen af de politikere, Børn&Unge har talt med, forestiller sig, at børne- og ungeområdet vil gå ram forbi. Det kan blive mere, og det kan blive mindre, men hvis SFO’er, klubber og daginstitutioner skal ud og finde besparelser svarende til de fire procent, vil beløbet langt overstige det, området får tilført som følge af pasningsgarantien, lyder meldingen fra BUPL’s formand i Århus Kommune, Henning Truelsegaard.

En skrue uden ende. BUPL og de øvrige faglige organisationer, der repræsenterer de ansatte i Århus Kommune, samlet i Den Kommunale Fællesrepræsentation (DKF), afviser blankt sparevejen ud af det økonomiske morads, Århus befinder sig i. De peger i stedet på, at kommunen kan skaffe sig indtægter ved at hæve grundskylden og den dækningsafgift, som offentlige ejendomme og private kontor- og forretningsejendomme betaler for at dække de udgifter, de belaster kommunen med.
Af landets seks største byer, som deltager i det såkaldte 6-bysamarbejde, ligger Århus lavest med både skatteprocent og dækningsafgift, mens grundskylden er den næstlaveste. I 1997 besluttede et flertal i byrådet, at dækningsafgiften løbende skal sættes ned, og to år senere gjorde de det samme med grundskylden. På den måde har regeringens skattestop ramt Århus Kommune ekstra hårdt.
Sammenligningen viser på den anden side, at Århus ligger i top med udgifterne til ældre, børnepasning og kollektiv trafik. På den måde rummer nøgletallene for de seks kommuner både argumenter for de partier, der vil spare sig ud af problemerne og for dem, der mener, at dele af underskuddet kan hentes på indtægtssiden.
Henning Truelsegaard, som også er formand for DKF, mener imidlertid ikke, at sammenligningen kan bruges til ret meget:
"I fagbevægelsen mener vi ikke, at Århus skal betale for regeringens skattestop og nedskæringspolitik. Århus Kommune har det serviceniveau og den kvalitet, som et politisk flertal har vedtaget, kommunen skal have, og set fra medarbejdernes og brugernes vinkel ligger det ikke for højt. At Århus skulle ligge særlig højt på service og normeringer i forhold til de andre storbyer holder heller ikke. Vi har for eksempel en kostordning og en meget stor andel af vuggestuer og næsten ingen dagplejer, begge dele er med til at trække de samlede udgifter op. Og endelig så skærer de andre kommuner jo også ned, så den sammenligning er bare skruen uden ende. Hvis kommunen sætter dækningsafgiften op til niveauet i 1997, hvor man begyndte at trappe den ned, kunne man hente næsten hele underskuddet på den konto," siger Henning Truelsegaard.

Børneområdet går ikke fri. Til venstre i byrådssalen lyder meldingen, at man nødigt ser, at der spares på børnepasningen. I stedet peger SF-medlem af Økonomiudvalget Dorthe Laustsen også på det lave skatteniveau, men hun har vanskeligt ved at se, at der vil være politisk flertal for at hente pengene alene ved indtægtsforøgelser.
"Jeg tror ikke, vi kommer udenom også at se på børne- og ungeområdet. Men regeringens skattestop rammer Århus særlig hårdt, fordi man gennem tåbelige forlig har sat grundskylden og dækningsafgiften ned gennem de senere år. Man kan jo spørge, om vi har råd til på den måde at forære erhvervslivet og de store grundejere så store gaver," siger Dorthe Laustsen.
I lighed med de øvrige partier er SF meget forsigtige med at melde noget ud nu. Men ifølge Dorthe Laustsen vil partiet godt være med til at se på, om der kan hentes noget gennem en række omprioriteringer på de kommunale udgifter:
Socialdemokraterne, Enhedslisten, De radikale og Dansk Folkeparti er også parate til at diskutere dækningsafgiften.
"For os er alt i spil," siger S-ordfører Jacob Bundsgaard Johansen. "Men vi kommer ikke uden om, at der er tre store områder, som fylder omkring 90 procent af budgettet. Det er de ældre, skolerne og de sociale udgifter - herunder institutionsområdet. Det ville være at stikke folk blår i øjnene, hvis vi sagde, det ikke kommer til at gøre ondt. Når vi skal finde så mange penge, kan det ikke undgås, at vi rammer servicen. Og det er jo ikke første gang, vi skal ud og spare, så der vil i denne omgang blive tale om service- og kvalitetsforringelser på en række institutioner, hvor der allerede er skåret ned i forvejen."
Hverken Konservative eller Venstre vil til gengæld høre tale om at forhøje skattegrundlaget.
"Det er ikke Venstres politik at arbejde for højere skatter," siger Hans Skou, som er Venstres ordfører på børn- og ungeområdet.
"Vi har lagt os fast på den positive vinkel, at pasningsgarantien skal fungere. Det var ikke givet på forhånd, at den ikke ville komme i spil. Men alle områder skal spare. På børneområdet venter vi nu på et udspil fra rådmand Flemming Knudsen (S), men vi har da nogle ideer om, hvad vi synes, han skal se på. Tidligere har vi nævnt, at der er en høj andel af BUPL-ansatte på vores institutioner, nogen af dem kan vi godt forestille os erstattet med
PMF’ere," siger Hans Skou og henviser i den forbindelse til, at Århus har de største udgifter per barn sammenlignet med de øvrige fem storbyer.
Når de kommunale politikere mødes til budgetforhandlinger i dagene den 18. og 19. september, vil århusianerne være lidt klogere på, hvor det bærer hen. Men ifølge køreplanen skal magistraternes sparekataloger først ligge på bordet den 15. januar. Derefter forestår høringsrunde i bl.a. MED-systemet, så usikkerheden om det endelige budget kommer til at vare et godt stykke hen på foråret. l