Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 13
Udlængsel: Rumænsk sang blev første læring
Pædagogstuderende Kenneth Andersen var i praktik på et rumænsk børnehjem, hvor velkomsten gav stof til eftertanke, og kreativiteten blomstrede.
Af: Rikke Gundersen
Når der kommer nyt personale, skal de bydes velkommen med sang. Men kun de bedste børn må synge for de nye. Sådan var det, da pædagogstuderende Kenneth
Andersen fra uddannelsen i Viborg startede i praktik på det rumænske børnehjem Buburuza i Bukarest, som ligger i det sydlige Rumænien.
En velkomst, som har sat spor i den 23-årige studerende fra Danmark.
»Det var ubehageligt at se de børn, som ikke sang godt nok, blive kede af det, fordi de ikke måtte være med. De ville rigtig gerne, men pædagogerne sagde nej,« siger Kenneth Andersen og fortæller, at blandt andet denne oplevelse har gjort ham mere bevidst om, hvor vigtigt det er ikke at ekskludere de mindre dygtige børn.
Men det er ikke den eneste begivenhed, som har givet stof til eftertanke hos den unge studerende. En af fordelene ved at bytte et af de danske praktikophold ud med et ophold i udlandet er netop, at man ser sit fag med nye øjne. Så Kenneth Andersen kan varmt anbefale andre studerende at tage ud.
»Ved at opleve, hvordan tingene foregår i et andet land, kommer man til at reflektere mere over, hvordan tingene foregår herhjemme,« siger han og giver et andet eksempel:
»Jeg oplevede, at vores idéer ofte ikke faldt i god jord, fordi vi kommer fra en anden kultur og gør tingene på andre måder. I Danmark har vi også en tendens til, at andre kulturer skal indrette sig efter vores. Men fordi jeg har stået i situationen, tror jeg, at jeg vil være mere bevidst om at inddrage kolleger fra andre kulturer i fremtiden, fordi jeg tror, man kan lære meget af hinanden.«

Kreativitet opstår. Kenneth Andersen var i Rumænien sidste efterår, hvor han tog tredje semester. Han ønskede at opleve pædagogikken i et andet land, og da han havde hørt positivt om stedet fra sine medstuderende, blev det Buburuza, hvor der er 14 handicappede børn i alderen 4 til 16 år.
Den unge pædagogstuderende var af sted sammen med to medstuderende. Alle indgik de som ekstra hænder, hvilket betød, at deres primære opgave var at lave aktiviteter med børnene.
Og det har været med til at udvikle den kreative tankegang hos de studerende.
»I Rumænien er der ikke altid penge til at købe det legetøj eller de redskaber, som man gerne vil have. Det har gjort mig mere kreativ i min tænkning,« fortæller Kenneth Andersen.
For eksempel fandt de tre danske studerende på at lave en fitnessbane til de rumænske børn, hvor de blandt andet fyldte tomme plasticflasker med sand, som kunne bruges til vægte. De satte også en tyk gren op mellem to træer, som børnene kunne løfte sig op i.
»Det kan man lige så godt lave herhjemme også, og derved kan man spare penge på legetøj,« siger den danske pædagogstuderende.
Også sprogbarrieren var med til at sætte den højre hjernehalvdel i sving hos Kenneth Andersen.
»Vi kunne i starten ikke forklare børnene, hvad de skulle, når vi ville lege en leg med dem. Hvis man ikke kan forklare med ord, bliver man tvunget til at tænke kreativt og forklare det ved hjælp af kroppen,« fortæller han.
Det skete blandt andet, da de skulle lege gemmeleg med børnene, hvor to af de studerende tog et barn hver i hånden og gemte sig, mens den tredje tog et andet barn og forsøgte at finde de andre.
»Når man fandt de andre, gjaldt det om at udtrykke overraskelsen, som man jo typisk gør, når man finder nogen,« fortæller han.