Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 17
Kontrollen bliver skærpet
Politikere vil indføre kontrol og tilsyn med de børnesagkyndige undersøgelser. Det sker, efter at Børn&Unge har afsløret, at undersøgelserne er fulde af fejl.
Af: Gitte Rebsdorf
Politikere på tværs af partiskel vil indføre kontrol og tilsyn med børnesagkyndige undersøgelser. Undersøgelserne er, som Børn&Unge beskrev i nummer 16, fulde af fejl. Fejlene får hverken konsekvenser for de psykologer, som udarbejder dem, eller for de afgørelser om samvær eller forældremyndighed, der hviler på undersøgelserne. Det betyder, at afgørelser om børns fremtid er truffet på et fejlagtigt grundlag.
"Vi kan ikke have et system, der beskytter psykologer, som ikke gør deres arbejde godt nok. Det skal laves om, sådan at vi er sikre på, at de fagligt bedste psykologer foretager undersøgelserne," siger Karen Hækkerup, der indtil valget har været Socialdemokraternes retsordfører. Nu er hun social- og integrationsminister i den nye regering.
Også SF's retsfører Karina
Lorentzen mener, at der er grund til at stramme op.
"Kontrollen og tilsynet med de børnesagkyndige undersøgelser skal være bedre. Hvordan det præcis skal ske, ved jeg ikke. Men det må vi finde en løsning på, når vi skal evaluere loven. Måske er der også brug for en bredere kreds af fagpersoner til at udarbejde disse undersøgelser. Sundhedsplejersker eller læger kunne eventuelt inddrages i arbejdet," siger Karina Lorentzen.
Venstres socialordfører Anne-Mette Winther Christiansen er enig i, at der er brug for mere kontrol med psykologernes arbejde.
"Det virker, som om psykologerne lever i deres eget kongedømme. Vi kan ikke acceptere, at der bliver udarbejdet undersøgelser, der ikke er hold i. Det er ikke til barnets bedste, og derfor bliver vi nødt til at stramme op på det her," siger hun.

Direktør afviser. De børnesagkyndige undersøgelser bliver brugt i sager, hvor børnenes forældre er gået fra hinanden, og de har stor betydning for et barns fremtid. De er med til at afgøre, om et barn skal bo hos sin far eller mor, og hvor længe det skal bo hvert sted.
Men som Børn&Unge har afsløret, kan psykologer, der flere gange har fået kritik fra Psykolognævnet, efter at forældre har klaget, fortsætte deres arbejde. Kritikken er hemmelig, og myndighederne kontrollerer ikke kvaliteten af undersøgelserne.
"Vi hæfter ikke for disse undersøgelser. Så kunne vi lige så godt selv foretage dem," siger direktør i Statsforvaltningen Hovedstaden Niels Preisler.
Myndighederne holder heller ikke øje med, om de benytter sig af psykologer, som har fået kritik af psykolognævnet. Nævnet oplyser ellers til Børn&Unge, at de orienterer statsforvaltningerne, når de har rejst kritik af en psykolog. Men til det siger Niels Preisler:
"Vi er ikke part i de sager. Vi er ikke engang klar over, når forældrene klager. Det står ikke i lovgivningen, at vi skal modtage en sådan afgørelse fra Psykolognævnet. Men vi kan ikke forhindre nævnet i af egen drift at sende en kopi til os."

Stramning på vej. De modsatrettede oplysninger ryster
Karen Hækkerup (S), som vil have strammet op på sagsbehandlingen i statsforvaltningerne.
"Det er bekymrende, at Psykolognævnet siger ét, mens statsforvaltningen siger noget andet. Det er slet ikke tilfredsstillende, og det skal der strammes op på. Statsforvaltningerne er nødt til at have en intern kontrol, som sikrer, at der sker en registrering og kontrol på dette område, sådan at det er de rigtige mennesker, som bliver brugt til at udføre dette arbejde," siger hun
Socialdemokraterne vil samtidig have skabt større åbenhed, når der er kritik af psykologers arbejde.
"Kritikken bør i princippet ikke være hemmelig. Det skal være muligt at se, hvem der begår fejl ligesom med læger," siger Karen Hækkerup.

Koster dyrt. De børnesagkyndige undersøgelser er ikke alene fulde af fejl. De koster også samfundet dyrt. Tal, som Børn&Unge har indhentet hos statsforvaltningerne viser, at udgifterne til privatpraktiserende psykologer, der udarbejder børnesagkyndige undersøgelser, er tidoblet på tre år.
Det hænger sammen med, at flere og flere skilsmisseforældre er uenige om samvær og forældremyndighed, og dermed iværksætter myndighederne også flere undersøgelser. Det er endnu en grund til at få ændret forældreansvarsloven, mener Anne-Mette Winther Christiansen (V).
"Flere penge er ikke løsningen. Formuleringerne i loven er alt for svage, og det skaber grobund for slagsmål mellem forældrene. Hvis loven bliver ændret, så der ikke er tvivl, vil der ikke være brug for at lave så mange undersøgelser," siger Anne-Mette Winther Christiansen (V).
Forældreansvarsloven skal revideres i løbet af efteråret.

Advarsler skal tages alvorligt
Det er uacceptabelt, at der ikke bliver lyttet til pædagogers advarsler.
Det fastslår BUPL's formand, Henning Pedersen, efter at Børn&Unge har beskrevet, hvordan en børnesagkyndig psykolog har set stort på alvorlige advarsler, som personalet i en børnehave er kommet med.
Pædagogen og lederen i den midtsjællandske børnehave hørte adskillige gange en femårig pige fortælle, at hendes far havde udsat hende for vold og overgreb. Den viden gav de videre til den børnesagkyndige psykolog, som sad med sagen i forbindelse med forældrenes skilsmisse.
Men den børnesagkyndige psykolog, som også kom på besøg i børnehaven, brugte ikke pæda­gogernes iagttagelser til noget og konkluderede, at faderen havde forældreevne. Psykologens undersøgelse lå til grund for en afgørelse i byretten, som har bestemt, at pigen skal se sin far.
Sagen er nu anket og skal behandles i Landsretten.
"Vi svigter børnene, når pædagogernes udsagn ikke bliver brugt. De er sammen med barnet hver dag og kender barnet indgående. Deres faglighed bør spille en langt større rolle," siger Henning Pedersen.
Kommunen iværksatte først en undersøgelse af familien, da pædagogerne havde underrettet fem gange. Det er uacceptabelt, at pædagogerne må sende så mange underretninger, før kommunen handler, mener Henning Pedersen.
"Når pædagogernes underretninger ikke bliver brugt, kan det have den uheldige konsekvens, at nogle pædagoger tøver med at bruge tid på det. Derfor skal vi have strammet op på dette område. Pædagogerne skal meget mere på banen og bør tages med på råd. De bør som minimum have at vide, hvad der sker i sagen," siger han.
Som reglerne er i dag, har pædagogerne kun krav på at få at vide, at kommunen har modtaget deres underretning. De har ikke krav på at få besked om, hvad kommunen gør.