Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 41
FORSKERE OM NY LØN - Stort postyr, ringe virkning
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen kalder Ny Løn for gammel løn i let moderniseret forklædning
Af: Ivan Enoksen
Bragende succes? Dundrende fiasko? Eller bare stor ståhej? Ny Løn er mest det sidste, skal man tro folkene bag et 1500 sider omfattende forskningsprojekt om ny løndannelse i amter og kommuner. De siger det selv. Blandt 15 pointer om Ny Løn, de har formuleret, lyder det tredje:"Ny Løn er stor ståhej for næsten ingenting".
Om Ny Løn er en fiasko eller en succes forholder forskerne sig ikke eksplicit til. De lokaliserer derimod en række gennemgående træk fra de tre første år med Ny Løn. Der er - selv på modtagersiden - både tilhængere og modstandere af den nye lønordning.
Den kommunale sektors ledere er gennemgående de mest tilfredse. Tillidsrepræsentanterne er ikke helt så tilfredse, mens de menige medarbejdere er de mindst begejstrede.
Daginstitutionsområdet er i den sammenhæng en mønsterbryder. Her er forholdet nemlig det, at lederne er de markant mest kritiske over for Ny Løn.
En hovedanke mod den ny lønordning, som fremføres af både arbejdersgivere og lønmodtagere, er, at der er for få midler til rådighed, når det holdes op mod det store arbejde, der medgår til at få pengene omsat.
Ny Løn har i alle lejre skabt øget lønbevidsthed, i visse fag endda en regulær betalingskultur.
65 procent af medarbejderne udtrykker ønske om at blive involveret i forhandlingerne om deres egen løn.
Kendetegnende er det endvidere, at jo tættere man er på processen, som skaber den nye løn, jo større positivitet over for systemet.
Intet tyder på, dokumenteret bliver det i hvert fald ikke, at Ny Løn har skabt en højere produktivitet eller en bedre opgavevaretagelse på de kommunale arbejdspladser.

Løn som i gamle dage. Forestillingen om, at der med indførelsen af Ny Løn blev taget afsked med alt det gamle har indtil videre ikke holdt stik. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, som har undersøgt de rent lønmæssige resultater af omstillingen, mener rent ud sagt, at Ny Løn er gammel løn i en let moderniseret forklædning.
Automatikken i løndannelsen lever i bedste velgående. De elementer, som har med medarbejdernes personlige ageren at gøre, fylder derimod meget lidt. Den friere løndannelse, som der blev talt meget om og på lønmodtagersiden næret forhåbninger til, har man også til gode at stifte bekendskab med. For selv om der officielt er sagt farvel til Ny Løn-puljerne, virker "puljetyranniet" fortsat upåklageligt.
»Systemet er nødlidende, fordi der er så få penge i det, og fordi forventnigerne hos mange var, at Ny Løn ville betyde ekstraordinære lønstigninger. Det lader til, at man godt vil Ny Løn, men man tør alligevel ikke rigtigt,« sagde Flemming Ibsen, da forskningsrapporten om Ny Løn i sidste uge blev præsenteret på et velbesøgt pressemøde.

Ny Løn er fremtiden. Den bemærkning undlod den nye formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, Herlev-borgmester Kjeld Hansen (S), at kommentere. Han glædede sig bare over, at forskningsprojektet nu er afsluttet, så debatten kan føres på baggrund af kendsgerninger i stedet for myter.
En af kendsgerningerne, som Kjeld Hansen ser det, er, at det er nødvendigt at afsætte flere penge til den lokale løndannelse.
Og hvad så med de kommuner, som ikke engang bruger den smule, der allerede er afsat, blev Kjeld Hansen spurgt.
»Det er møgirriterende,« lød svaret, som blev fulgt op med en bemærkning om, at Ny Løn hører fremtiden til, fordi den understøtter to klare tendenser på arbejdsmarkedet - decentralisering og individualisering.
Sygeplejerådets Connie Kruckow, som er fungerende formand for forhandlingssammenslutningen KTO, opfordrede Kommunernes Landsforening til at få styr på de kommuner, som ikke engang bruger den ved overenskomsten aftalte forlodsfinansiering til Ny Løn.
»Hvis det ikke sker, mister lønmodtagersiden fuldstændig tilliden til systemet,« advarede Connie Kruckow.

Rapporten findes på www.personaleweb.dk

15 pointer om Ny Løn
Ny Løn vækker begrænset begejstring
Ny Løn er en omstillingskatalysator
Ny Løn er stor ståhej for næsten ingenting
Ny Løn fører til større individualisering
Ny Løn er et lokalt projekt
Ny Løn er kamp om det strategiske grundlag
Ny Løn sætter trumf på ledelse
Ny Løn er en udfordring for de faglige organisationer
Ny Løn er en hirarkisk styret decentralisering
Ny Løn presser den kollektive aftale model
Ny Løn gør konkurrerende faglige organisationer samarbejdende
Ny Løn gør tillidsrepræsentanten til skyggeleder
Ny Løn er gammel løn
Ny Løn er lønstyring frem for lønfleksibilitet
Ny Løn skaber motivation og risiko for demotivation