Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 15
Integration: Rugbrød gør integration svær
Rugbrød er sundt, og alle børn bør spise det, lyder det fra ernæringseksperter og pædagoger. Dogmet om rugbrødets herligheder kan dog være med til at vanskeliggøre integrationen for etniske minoriteters børn.
Af: Birgit Søes Rasmussen
En seddel med hjem til mor og far om at huske at give lille Muhammed rugbrød med i madpakken i stedet for det hvide brød, han har med. Måske spørger pædagogen endda Muhammed, om familien mon har glemt at købe rugbrød ind.
Eksemplet er tænkt, men det rammer meget godt virkeligheden, mener sprogforsker Martha Sif Karrebæk fra Københavns Universitet, som har forsket i det sproglige liv for og hos minoritetsbørn, der begynder i børnehave.
»Hvis minoritetsbørn får at vide, at det er forkert at have hvidt brød med i madpakken, oplever de endnu en gang ikke at kunne leve op til danske normer. De kan også få en følelse af, at deres mor ikke passer ordentligt på dem,« siger Martha Sif Karrebæk.

Symbol på danskhed. I forbindelse med sin forskning i sproget, har hun observeret, at tendensen med at fokusere på sundhed i høj grad også foregår i daginstitutionerne. Men sundhed handler om meget mere end ernæring, og det kan ikke reduceres til, hvorvidt man spiser eller ikke spiser rugbrød, mener forskeren.
»Rugbrød har en særlig kulturel rolle i de danske daginstitutioner. Det mørke brød er blevet en slags symbol på danskhed. Man kan således opleve, at det bliver påtalt, når minoritetsbørn har hvidt brød med og ikke rugbrød. Mens det ikke påtales, når børn med etnisk dansk baggrund ikke spiser rugbrød eller måske nok spiser rugbrød, men i øvrigt ikke spiser særlig sundt,« siger Martha Sif Karrebæk.

Drop kampen om rugbrødet. I sig selv har en ’forkert’ madpakke en begrænset betydning i forhold til en vellykket integration. Men hvis du på mange måder afviger fra det, der betragtes og behandles som normalt og rigtigt, for eksempel at du går med tørklæde, har et andet hjemmesprog end dansk og fejrer andre højtider end jul og påske, kan det tilsammen gøre det til en meget stor udfordring at finde sig til rette i den danske institutionskultur, som maden er en stor del af, mener Martha Sif Karrebæk.
Hun efterlyser derfor en større accept af, at der er forskel på, hvad folk spiser ude i verden, og at der er mange veje til en sund livsstil. Hun opfordrer pædagoger til at variere de konkrete forslag om sund kost, så der også er noget for børn, der ikke bryder sig om rugbrød eller har tradition for det hjemmefra.
»Derudover kan man også overveje, om det altid er så vigtigt at fokusere på maden. Selvom det synes provokerende i en tid, hvor sundhed er så højt på dagsordenen, kan man overveje, om gode relationer til et barn og dets forældre er vigtigere end at tage kampen om rugbrødet,« siger sprogforskeren.