Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 08
TEMA. PRIVATE INSTITUTIONER: Privat vs. kommunal
Der er kridtet op til kamp. Ingrid Krogh-Hansen er leder i en privat daginstitution, og Kristian Johannesen er leder i en kommunal. Her bedømmer de deres egen institutionstype på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er højest.
Af: Tanja Lærke Larsen
Ingrid Krogh-Hansen
Leder af den private daginstitution Troldhøj i Nexø, en integreret institution med 41 børn. Har tidligere været ansat i det kommunale.

Arbejdsglæde og engagement
5
Vi har et stærkt samarbejde i personalegruppen, og de ansatte har masser af ejerskab og indflydelse. Engagementet bliver højt, fordi vi alle har en forståelse for, hvorfor vi gør, netop som vi gør. Vi føler, at det, vi leverer, er vigtigt. Det lave sygefravær i institutionen vidner også om, at arbejdsglæden er stor.
Efterudannelse
3
Udefrakommende vil måske pege på, at vi ikke deltager i alle kurser og dermed ikke er opdateret på alle fronter. Men jeg vil mene, at vores faglighed er høj, fordi vi nedprioriterer møder og nogle af kurserne for at have mere tid til reelt pædagogisk arbejde og fordybelse. Vi har højere normering end de kommunale institutioner, men den er ikke høj nok til, at vores faglighed kan være helt i top.
Selvbestemmelse
4
Vi har stor frihed. Ingen bestemmer, om vi skal have to forældremøder om året, og vi bestemmer også selv vores takster, hvilke områder vi vil prioritere økonomisk, normering, mødestruktur og så videre. Men selvom vi er private, er der selvfølgelig stadig restriktioner og krav fra kommunen, som vi skal leve op til.
Forældresamarbejde
4
Vi har et godt samarbejde med forældrene. De skal tage et aktivt valg for at melde deres barn ind i vores institution, og det betyder, at de fra starten har lyst til at være med i ’familien’. Forældrene har indflydelse, men der bliver også stillet krav til dem, og det kan de godt lide! Forældrefester og praktisk arbejde i forældregrupper er også med til at knytte forældrene tættere til institutionen.
Vidensdeling med andre institutioner
2
Vi har nedprioriteret vidensdeling med andre institutioner for at bruge tiden på gulvet. Vi deltager i et sprognetværk, og jeg har ledermøde med de andre private institutioner, men derudover har vi ikke overskud til at deltage i kurser og erfaringsudvekslinger. Personalet har meldt ud, at de godt kunne tænke sig mere samarbejde med de kommunale institutioner.
Nærvær og tid på gulvet
5
Det kan ikke blive meget mere nært, end det er her i vores lille institution. Vi har indrettet os, så institutionen næsten ligner et almindeligt hjem: Her er hyggelige møbler, klare regler, her er rent og dufter af frisklavet mad, og personalet har fravalgt at holde faste pauser, for at vi kan bruge mest mulig tid sammen med børnene.
Mangfoldighed
4
Selvom det kræver lidt ekstra fra forældrenes side at have deres børn i en privatinstitution, har vi hele spektret af forældre: Både bankdirektøren, fiskeren, den studerende og den arbejdsløse. Men vi har ikke mange af de allerdårligst stillede, selvom de har mulighed for at få friplads og derfor kun skal betale et par hundrede kroner om måneden, da vores takster er lidt højere end kommunens.
Økonomi
3
Vi har en større frihed og kan ’spare penge’ ved at købe ind, hvor vi vil, kun tage de kurser, vi vil, og have en større andel af medhjælpere. Men samtidig går vi glip af nogle af stordriftsfordelene, ligesom vi er mere sårbare ved eksempelvis sygdom og barsel, da vi ikke kan trække på kommunens ressourcer.


Kristian Johannesen
Leder af den kommunale daginstitution Stjernehuset i Nexø, en integreret institution med 74 børn. Har tidligere været ansat i det private.

Arbejdsglæde og engagement
2
Fra kommunens side er der truffet beslutninger, som pædagogerne ikke har været glade for. Sådan er det jo i et demokrati. Blandt andet er der sket en række rokader og afdelingslukninger, og det har påvirket pæda­gogernes engagement og arbejdsglæde negativt. Men vi er på vej op igen.
Efterudannelse
4
Den pædagogiske faglighed er vigtig for os. For eksempel har to medarbejdere i institutionen taget diplommoduler, og vi har alle været på kursus i inklusion. Fordi vi er samlet i ét stort kommunalt fællesskab, har vi unikke muligheder for at målrette den faglige udvikling og tilrettelægge kurser og andet i fællesskab.
Selvbestemmelse
4
Vi har indflydelse i vores daglige færden, og arbejdet ude på gulvet bliver ikke dikteret ovenfra. Der er selvfølgelig en række ting, der bliver besluttet i det kommunale fællesskab. Men ud fra disse beslutninger har vi som udgangspunkt stor handlefrihed i det enkelte børnehus, og beslutningerne og politikkerne kan ofte være med til at lette vores arbejde.
Forældresamarbejde
3
Vi har et fint samarbejde med forældrene, selvom de er forskellige og ønsker forskellige ting, hvilket selvfølgelig kan være en udfordring. Vores forældreråd er aktivt med til at træffe beslutninger og komme med input, og der er god tilslutning til vores arrangementer.
Vidensdeling med andre institutioner
5
De kommunale institutioner på Bornholm er samlet i ét stort dagtilbud, og det har været med til at styrke vidensdelingen. Vi er gode til at udveksle erfaringer, dele eventuelle omkostninger og bruge hinanden som netværk, og mange af os ledere i det kommunale er kommet tæt på hinanden.
Nærvær og tid på gulvet
2
Normeringen og tiden er ikke tilstrækkelig, og det har indflydelse på nærværet med børnene. Men jeg prøver at tage en stor del af de administrative opgaver, så pædagogerne kan bruge mest mulig tid sammen med børnene. Selvom vi kæmper med lav normering, er alle meget motiverede og arbejder over evne.
Mangfoldighed
5
Vi har børn fra både de højeste og laveste samfundslag. Børnene indskrives fra pladsanvisningen, og vi har altid plads, da vi er den største institution i området. Der er derfor flere af forældrene, som ikke bevidst har valgt os, og det har den positive effekt, at vi får en stor mangfoldighed i institutionen.
Økonomi
3
Økonomisk set tror jeg, at vi hverken står bedre eller dårligere end de private. Måske har de bedre mulighed for at flytte rundt på deres konti, men vi har dygtige regnskabsmedarbejdere, som letter de administrative opgaver, og der er også nogle økonomiske fordele ved stordrift. Men vi kunne selvfølgelig godt tænke os højere budgetter, specielt til normeringer.