Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 22
Folkeskolereform: Pædagogerne er glade og bekymrede
Pædagogerne har en vigtig rolle at spille i folkeskolen, og en folkeskolereform vil give nye spændende pædagogjob. Men samtidig er pædagogerne bekymrede for at miste deres job.
Af: Steffen Hagemann
Pædagogerne glæder sig over, at de er udset til at spille en væsentlig rolle i det forslag til en reform af folkeskolen, som regeringen lancerede i december. Men samtidig frygter de for deres arbejde. Det viser en temperatur­måling blandt pædagogerne om deres holdning til skolereformen.
96 procent af de pædagoger, der har svaret, siger, at pædagogerne har en vigtig rolle at spille i folkeskolen. Et stort flertal mener, at skolereformen åbner nye, spændende job­muligheder for pædagoger.
’Lærere og pædagoger kan med deres forskellige faglighed give børnene optimale udviklingsbetingelser, så børnene dannes på flere fronter’, skriver en pædagog i sin besvarelse.
Men der er samtidig udbredt bekymring over, hvad en længere skoledag vil betyde for fritidsinstitutionerne og for pædagogernes job. Halvdelen af de adspurgte forventer, at der bliver færre job til pædagoger i skole og fritidsordninger og færre pædagogtimer til børnene.
’Udfordringen er, at mange forældre formentlig vil melde deres børn ud af SFO og klub, da skoledagen bliver noget længere. Derfor frygter jeg, at der skal skæres på pædagoger, og at det gode samarbejde, som vi allerede nu har mellem lærere og pædagoger, bliver forringet’, som en pædagog skriver.
30 procent af de pædagoger, der arbejder i SFO, fritidshjem eller klub, frygter direkte, at reformen betyder, at de mister deres job.

Forstår frygten. BUPL’s formand, Henning Pedersen, kan godt forstå, at reformudspillet får pædagogerne til at frygte for deres arbejde.
»Der er så mange usikkerhedsmomenter omkring reformudspillet. Meget handler om økonomi: Hvor meget af den reform er der råd til at gennemføre, og hvordan skal den finansieres?« siger Henning Pedersen.
»Jeg kan godt forstå, at mange pædagoger, som arbejder på området, tænker, om de fortsat kan bevare beskæftigelsen,« siger han.
Samtidig deler han også deres bekymring for fritidsinstitutionerne.
»Kan vi opretholde dem, som de ser ud i dag? Den bekymring, synes jeg, er velbegrundet.«
Henning Pedersen har været til møde med børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) om reformen, og han er overbevist om, at hendes vision for folkeskolen indbefatter pædagogers faglighed.
»Regeringen lægger helt klart op til, at pædagoger skal spille en rolle i folkeskolen. Pædagogerne har nogle kompetencer, som kan supplere lærernes kompetencer og derved være med til at skabe en bedre og mere sammenhængende skoledag,« siger Henning Pedersen.

Ubesvarede spørgsmål. Men selv efter mødet med Christine Antorini er der stadig masser af ubesvarede spørgsmål, påpeger Henning Pedersen.
»Bliver der ansat de mange pædagoger, der bliver lagt op til? Kan vi bevare fritidsinstitutionerne, som vi kender dem i dag? Og hvad er helt nøjagtigt den pædagogiske opgave? Det har vi ikke fået svar på endnu. Det er lidt diffust, at pædagoger kan medvirke til at skabe trivsel. Hvad er det for en rolle, de kommer til at spille? Det er jeg ikke blevet klogere på,« siger Henning Pedersen.
Han efterlyser også svar på, hvordan reformen skal finansieres, hvordan den skal udmøntes på den enkelte skole, og hvordan samarbejdet mellem lærere og pædagoger skal foregå.
»Men jeg har fået bekræftet, at regeringen er stærkt interesseret i at bibeholde de pædagoger, vi kender i dag i skolen,« siger han.

Det indeholder folkeskolereformen
De danske børn lærer for lidt i skolen. 15 procent af de unge, der forlader folkeskolen, har ikke funktionelle kompetencer i dansk, matematik og naturfag. Med det som drivkraft har regeringen nu lanceret et forslag til en folkeskolereform, der skal byde på en længere, men også mere varieret skoledag.
Fra 0.-3. klasse skal eleverne have en 30 timers skoleuge.
Fra 4.-6. klasse skal eleverne have en 35 timers skoleuge.
Fra 7.-9. klasse skal eleverne have en 37 timers skoleuge.

I reformudspillet står der:
’Børnene skal have en mere levende skole, hvor de sammen med lærere og pædagoger – som noget nyt – har spændende aktivitetstimer, der blandt andet skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til leg, bevægelse og lektiehjælp’.

Finansieringen af reformen er ikke afklaret, men et nøglepunkt er et opgør med skolelærernes arbejdstids­aftaler, så eleverne kan være mere sammen med lærerne. Netop mere tid sammen med eleverne er essentielt i reformen.
I øjeblikket foregår der et drabeligt slag på alle niveauer, hvor lærerne forsvarer deres arbejdstidsaftale, mens regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) helst så aftalen død og begravet. Det er KL, der skal forhandle en ny arbejdstidsaftale med lærerne, hvilket forudses at blive et af de helt store stridspunkter ved de overenskomstforhandlinger, der lige er gået i gang.

Spørgsmål og svar
Her kan du se, hvad paneldeltagerne er blevet spurgt om, og hvordan de har svaret:

Frygter du, at reformen betyder, at du mister dit job?
Ja 30 %
Nej 62 %
Ved ikke 8 %
Total 100 %

Tror du, at folkeskolereformen vil betyde, at der samlet set bliver flere eller færre job til pædagoger i skole/SFO?
Flere pædagoger 31 %
Færre pædagoger 49 %
Ved ikke 20 %
Total 100 %

Pædagogerne har en vigtig rolle at spille i folkeskolen
Helt enig 68 %
Enig 28 %
Hverken eller 3 %
Uenig 1 %
Helt uenig 0 %
Total 100 %


Skolereformen vil betyde færre pædagog‑timer til børnene i skole og fritid
Helt enig 19 %
Enig 30 %
Hverken eller 29 %
Uenig 19 %
Helt uenig 3 %
Total 100 %

Skolereformen åbner nye, spændende jobmuligheder for pædagoger
Helt enig 28 %
Enig 38 %
Hverken eller 22 %
Uenig 8 %
Helt uenig 4 %
Total 100 %

Om undersøgelsen
318 medlemmer fra BUPL’s medlemspanel har del­taget i undersøgelsen. Både pædagoger og ledere i daginstitutioner og i SFO/fritidshjem, skole og klub er blevet spurgt. Undersøgelsen blev gennemført 7. december 2012.

Det siger pædagogerne selv
I undersøgelsen om pædagogers holdning til folkeskolereformen havde deltagerne mulighed for at skrive kommentarer. Her er nogle af de mange kommentarer:

»Der er mange arbejdsløse lærere, som måske vil blive prioriteret før pædagogerne. Vi skal være meget fremme med vores pædagogfaglige viden og bevise, at de ikke kan undvære os i den nye skolestruktur.«

»Det er ikke bare pædagogerne selv, der skal kæmpe for at få plads i skolen, det skal besluttes fra et højere sted. Hvis pædagogerne selv skal kæmpe, er jeg bange for, at det ender i en magtkamp mellem pædagoger og lærere.«

»Det giver mulighed for at komme i gang med det, vi har talt om i mange år, nemlig udvikling gennem leg og læring, fremfor læring om formiddagen og leg om eftermiddagen.«

»Vi skal fastholde vores vigtige rolle ikke at blive medhjælpere i skolesystemet, men en vigtig samarbejdspartner på lige fod med lærere.«

»Lærere og pædagoger kan med deres forskellige faglighed give børnene optimale udviklingsbetingelser, så børnene dannes på flere fronter.«

»Mange forældre vil formentlig melde deres børn ud af SFO og klub, da skoledagen bliver noget længere.«

»Udfordringen er at kunne bibeholde fritidspædagogikken, således at vi ikke bare er et vedhæng til skolen.«

»Hvis et barn ikke har det godt i skolen, har det nu mulighed for at få nogle sejre i fritidshjem/klub. Nu bliver de i stedet tvunget til at være i det samme fællesskab, hvor alle måske ikke fungerer.«

»Det bliver en hård kamp at forsvare børnenes ret til at lave selvvalgte, ikke skemalagte aktiviteter.«
Kilde: Temperaturmåling om skolereform, BUPL, december 2012.