Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 38
Eks-formænd helgarderer - 1X2 ud for fusion
Blandt BUPLs forhenværende forbundsformænd er holdningen til fusionen med PMF ligeså delte, som den lader til at være i medlemskredsen.
Af: Ivan Enoksen
De har allesammen aktier i den brydsomme fortid, men eks-formændene giver forskellige svar, når de bliver spurgt, om en fusion mellem BUPL og PMF er vejen frem. Den ene siger, ja, det er et godt og modigt projekt, den anden mener, at tiden er forpasset, mens den tredje foretrækker ikke at have nogen mening om sagen.

Bandit siger ja. Kurt Jensen, formand for BUPL indtil 1994 og i dag ansat som faglig sekretær hos HK i Hillerød med lokale lønforhandlinger som speciale, er den i særklasse mest positive.
»Det lykkedes aldrig for os andre at få udbedret de skader, som opstod i forbindelse med Pædagogisk Kartels sammenbrud. Jeg synes, det er modigt, at man nu gør et nyt forsøg - vel vidende, at man dermed påtager sig en vanskelig og ikke alle steder lige populær opgave. Jeg har noteret mig, at det faktisk er lykkedes at blive enige om et grundlag for det nye forbund. Imponerende. Vi andre havde hele tiden noget på hinanden, som gjorde, at der gik politisk ævl og kævl i den.«
Hvad skal overbevise pædagogerne om fusionens fordele?
»At det er et projekt, som vil bidrage med mere kvalitet for begge medlemsgrupper, og at alternativet er dårligt. På et arbejdsmarked, hvor der skal en vis volumen til for at opnå indflydelse, vil BUPL på ikke ret lang sigt vise sig at være en for lille organisation,« siger Kurt Jensen, som i næste moment spørger, om det ikke er uklogt at viderebringe hans synspunkter på fusionen.
Hvad mener du med det?
»Jeg tænker på, at nogen vil kunne finde på at sige: "Hvis den bandit synes, at fusionen er en god ide, så vil jeg stemme imod".«
Den bemærkning citerer jeg dig for.
»Du skal være velkommen.«

Fusion - nej tak. Janni Milsted, der som den eneste af de tidligere BUPL-formænd stadigvæk arbejder indenfor fagområdet og i øvrigt er medlem af bestyrelsen for BUPL Storstrøms Amt, har tænkt sig at stemme nej tak til en fusion med PMF.
»Jeg mener, at vi som enkeltorganisation står stærkere og bedre bliver i stand til at manøvrere. Fusionen vil cementere tingene på et tidspunkt, hvor vi får mere og mere med lærerne at gøre. Samtidig vil jeg godt pointere, at jeg går ind for et tæt samarbejde med PMF.«
Og dit synspunkt har ikke noget med fortiden at gøre?
»Ikke det mindste. Jeg mener bare, at tiden for en fusion med PMF er forpasset. Desuden er der visse ting i fusionsgrundlaget, som byder mig imod. Medlemskabet af LO er en af dem.«

Ved ikke. Bente Jørgensen, der i 1990 overlod tøjlerne til Kurt Jensen, blev bagefter cand. pæd. og har i en årrække været beskæftiget med at uddanne nye pædagoger på Slagelse Seminariet.
Selv om hun på den måde har berøring med fagområdet, er interessen for fagpolitik gået tabt.
»Jeg læser da Børn&Unge, men nogle af de sider i bladet, jeg bladrer let hen over, er dem, der handler om fusionen. Det ligger så langt væk fra min hverdag. Jeg har simpelthen sat mig for lidt ind i sagen til, at jeg vil udtale mig om den. Det overlader jeg til dem, der har forstand på det, og dem, der bliver berørt af afgørelsen,« fastslår Bente Jørgensen, som, skønt udsat for et mildt pres, afviser at tage stilling for eller imod fusionen.
Prøvet i krig og hærdet af en hård og bitter fred...
Sådan karakteriserede den nytiltrådte præsident John F. Kennedy, stående foran Capitol Hill en januardag i 1961, sin egen generation af amerikanske politikere. Hvad Kennedy sigtede til, var det forhold, at generationen havde kæmpet i II. verdenskrig og dannet deres verdensbillede under den aparte form for fred, som gik under betegnelsen "den kolde krig".
Nu kan forholdet mellem BUPL og PMF selvsagt ikke sammenlignes med hverken verdenskrigen eller den kolde krig, men kurer på tråden har der sågu været. Og de har været med til at præge samtlige formandsskaber i BUPL s 28 år lange historie.
Under nu afdøde Gertrud Berg,BUPLs første formand (1973-1976), søgte en gruppe pædagogmedhjælpere om at blive optaget som medlemmer af forbundet. De blev - uklogt, er det siden blevet sagt - afvist og tog derpå initiativ til at etablere egen fagforening. Pædagogisk Medhjælper Forbund.
Under efterfølgeren, Janni Milsted (1976-1982), bestod der længe et fint forhold mellem BUPL og PMF inden for rammerne af Pædagogisk Kartel. Planen var, at kartellet skulle blive til et pædagogisk enhedsforbund. PMF var indforstået med, at forbundsformanden måtte blive en pædagog, men ønskede ikke, at det skulle være Janni Milsted. DKP-fraktionen, datidens skyggekabinet i BUPL, bøjede sig for kravet. På generalforsamnlingerne i 1983 sagde et flertal af BUPLs medlemmer derefter nej til planen om et enhedsforbund.
Bente Jørgensen (1982-1990), som ved sin tiltræden som BUPL-formand var udset til at skulle blive enhedsforbundets første formand, kom i stedet for til at forestå afviklingen af Pædagogisk Kartel og indlede den række af faglige uforsonligheder, som i en længere årrække prægede forholdet mellem BUPL og PMF.
Kurt Jensen, formand fra 1990 til 1994, men medlem af BUPLs forretningsudvalg helt tilbage fra 1976, genrejste idéen om pædagogisk samling. Og han havde som den første held med forehavendet, idet BUPL og Landsforeningen Danske Klubfolk slog sig sammen i 1991. Socialpædagogernes Landsforbund var længe også inde i billedet som fusions-partner, men trak sig i 12. time. PMF kom derimod ikke i betragtning. Klimaet var på det tidspunkt ikke til en tilnærmelse.
Bente Sorgenfreys formandsperiode, som blev indledt i 1994, har også haft sine fusionsforsøg. To gange har der således været ført drøftelser med SL om en sammenslutning. Begge gange forgæves. Først da BUPL og PMF for halvandet år siden slog streg over gammelt nid og nag, kom der igen kød og blod på visionen om at samle hele det pædagogiske område under én hat.