Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 34
Pædagogprofessionen: Forskning giver indflydelse
Kravet om dokumentation og forskning rammer de fleste grupper af offentligt ansatte. Derfor er det vigtigt at præge den offentlige debat med forskningsresultater og solid dokumentation, mener professor Uffe Juul Jensen.
Af: Steffen Hagemann
Når krav om pædagogiske læreplaner, sprogscreeninger og børnemiljøvurderinger rammer daginstitutionerne, sidder pædagogerne ofte tilbage og undrer sig over, at man ikke spørger dem, hvad se synes.
"Samtlige af de interviewede pædagoggrupper fremhæver, at de ikke har en medbestemmelse og indflydelse på de centrale tiltag. Tværtimod oplever de, at der fra kommunens side ikke er en indsigt i de pædagogiske arbejdsvilkår, og at de derfor dikteres arbejdsopgaver, som ikke hænger sammen med hverdagen." Sådan skriver sociolog Anne-Kirstine Mølholt, Aalborg Universitet, i rapporten 'Når det kommer til stykket, så er det jo vores hverdag, det handler om...'

Men pædagogerne i rapporten peger også selv på, at en del af problemet er, at de, og dermed deres fagforbund BUPL, ikke selv er gode nok til at synliggøre deres arbejde.
Det vil BUPL nu råde bod på. En massiv satsning på forskning fra forbundets side skal medvirke til, at pædagogernes kompetencer bliver mere synlige og bedre dokumenteret.

Og det er en rigtig god idé at bruge penge på forskning, mener Uffe Juul Jensen, professor ved Institut for Filosofi, Aarhus Universitet.
"Der er et fokus på produktion af viden på hele det offentlige område. Så det er helt naturligt, at organisationerne også er medspillere. Det er vigtigt at præge den offentlige debat om området og bibringe forskningsresultater," siger Uffe Juul Jensen.

I konferencecentret Torvehallerne i Vejle er professoren ved at lægge endnu et par brikker i den forskningsmosaik, der skal tegne et billede af pædagogernes kompetencer. Det sker hvert år, når Socialpædagogernes og BUPL's forskningsfond indbyder til konference for at præsentere sine projekter.

Smalhals. Hvert år uddeler fonden omkring to millioner kroner, og der er rift om pengene. Sidste år modtog fonden 47 ansøgninger og valgte at støtte en fjerdedel af projekterne.
Professor Uffe Juul Jensen sidder i fondens bestyrelse og er med til at vælge de projekter ud, der skal have støtte. Han er ikke i tvivl om, at pædagogerne er nødt til at dokumentere værdien af deres arbejde med forskning.

"Kravet om evidensbaseret offentlig service er forstærket de seneste 10-20 år," siger professoren og forklarer baggrunden:
Den offentlige sektors vækst eksploderede i 1960'erne og 1970'erne. I 1979 lukkede daværende finansminister Knud Heinesen (S) leddet til årtiets glade overforbrug med den berømte bemærkning:
"Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs mod den, og vi kan se den," sagde Knud Heinesen dengang i TV-Aktuelt - og gik af som finansminister.
Derefter fulgte fattigfirserne med økonomisk krise, høj arbejdsløshed og kartoffelkur. Den økonomiske smalhals fik politikerne til at spørge sig selv - og de ansatte i den offentlige sektor - hvad de fik for de mange skattekroner.

Og der begynder kravene om, at man skal dokumentere værdien af sit arbejde at dukke op. Men det er der ikke noget odiøst i, mener Uffe Juul Jensen.
"En stat har en legitim interesse i at finde ud af, hvordan den bruger de penge, der kommer ind," siger han.

Autoritet står for fald. Kravet om dokumentation har betydet et brud med en årtusind gammel tradition, hvor den teoretiske og den praktiske viden har levet sammen i gensidig respekt.
"At kunne noget har givet praktikeren styrke og autoritet, men det står for fald nu," siger Uffe Juul Jensen.

Den praktiske viden er ikke længere tilstrækkelig, selv om den hviler på et teoretisk fundament.
"Det er ikke nok, at man som profession kan sige, at man har en god uddannelse. Det skal dokumenteres," siger Uffe Juul Jensen.
Inden for forskningen findes et videnshierarki, hvor kontrollerede undersøgelser og teoretiske beviser har den højeste status. I takt med at videnskabeligheden bliver fortyndet med 'almindelige' erfaringer, svækkes også ens autoritet.

"Hvis ens professionelle erfaringer ligger nederst i hierarkiet, så er man udfordret," konstaterer Uffe Juul Jensen, som opfordrer pædagogerne til at lade praksis udfordre af nye teorier.
"Men I skal ikke lade jer løbe over ende af modebevægelser. Træk på den professionelle praksis, I har," siger han.

Modspil. Uffe Juul Jensen er overbevist om, at BUPL's forskning vil få betydning. Han fremhæver, at mange politiske tiltag, for eksempel de pædagogiske læreplaner, bliver ført ud i livet, uden at man systematisk undersøger, hvilke konsekvenser det kan få.
Men med et øget fokus på forskning burde BUPL kunne komme med kvalificerede indspark, næste gang der er store politiske planer på området.

"De politiske tiltag, der har været de sidste 20-30 år, har jo ikke fået markant modspil. Kun i politiske erklæringer," siger han.
Derfor vil det gøre en stor forskel, hvis man kan sige, 'at vi ved fra undersøgelser, hvad det her vil få af negative konsekvenser.'
"Så vil man politisk stå stærkere," konkluderer Uffe Juul Jensen.

BUPL har formuleret 10 mål, der skal gøre pædagogfaget til en stærk, anerkendt profession. Målene diskuteres på generalforsamlingerne nu og vil være det store emne på BUPL's kongres den 20.-22. november. Derfor sætter Børn&Unge fokus på målene og udfordringerne i artikelserien 'Sådan fødes en profession'.
Læs mere på www.bupl.dk/pp
Bland dig i debatten på www.bupl.dk/debat
Læs alle artiklerne på www.boernogunge.dk


Pædagoger savner indflydelse
"Samtlige af de interviewede pædagoggrupper fremhæver, at de ikke har en medbestemmelse og indflydelse på de centrale tiltag. Tværtimod oplever de, at der fra kommunens side ikke er en indsigt i de pædagogiske arbejdsvilkår, og at de derfor dikteres arbejdsopgaver, som ikke hænger sammen med hverdagen.

Flere gange bliver det fremhævet, at pædagogerne finder det frustrerende, at kommunen ikke har en indsigt i den virkelighed, som findes i institutionerne. Samtidig fremhæver de imidlertid også, at dette til dels er deres egen skyld: De er ikke gode til at synliggøre over for omverdenen, hvilke vilkår de arbejder under."
Kilde: 'Når det kommer til stykket, så er det jo vores hverdag, det handler om...', af sociolog Anne-Kirstine Mølholt, Aalborg Universitet. Omtalt i Børn&Unge nr. 18/2008.


Hvad er forskning?
Systematisk videnskabelig undersøgelse af et emne. Formålet med videnskabelig tænkning og forskning er den videst mulige erkendelse af alle tilværelsens aspekter. I forskningsprocessen anvendes en stringent metode, hvor der lægges afgørende vægt på, at den erkendelse, der søges, kan begrundes eller bevises.
Kilde: Den store Danske Encyklopædi.



Pædagogernes egen forskning
Forskningsfonden
Udviklings- og Forskningsfonden er Socialpædagogerne og BUPL's fælles fond til støtte for pædagogisk udviklingsarbejde og pædagogisk forskning. Der uddeles to millioner kroner om året.

Forskningspuljen
BUPL's forskningspulje blev etableret på BUPL's kongres i 2006, hvor man satte 20 millioner kroner af til forskning inden for pædagogprofessionen. I 2009 og 2010 udgør forskningspuljen seks millioner kroner om året.