Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
Individualisering virker. Effektivt at gå efter manden
Umyndiggørelse af kritiske medarbejdere foregår,selv om vi har ytringsfrihed. Det sker ved, at den enkelte kritiker udråbes som et problem, påpeger ny bog.
Af: Vibeke Bye Jensen
Umyndiggørelse af medarbejdere ikke er noget nyt. Tænk bare på antikkens slaver eller middelalderens stavnsbundne. Og det foregår stadig mange steder. Disse umyndiggørelses­processer behandles i en ny antologi, som Cecilie Eriksen, ph.d.-studerende i retsfilosofi på Aarhus Universitet, har været medredaktør af.
»Umyndiggørelse er en oplevelse af, at man ikke kan komme igennem med bestemte former for berettiget kritik, og at kritikken bliver lukket ned. Og det giver oplevelsen af, at man ikke bliver taget alvorligt som medarbejder eller mellemleder. Vi har siden 1960’erne haft en kultur, hvor vi som medarbejdere i stigende grad bliver inddraget og har lov til at ytre os. Det gør os til tider blinde for, at der stadig findes umyndiggørende processer på vores arbejdspladser,« siger Cecilie Eriksen.

Hvorfor umyndiggøres den fagligt engagerede medarbejder?
»I dag er mange engagerede i deres job. Men når man for eksempel som pædagog går op i at tage sig af børn og lære børn noget, imens der er en agenda fra politisk hold om, at der skal skæres ned, rammer man et punkt, hvor den fagligt engagerede medarbejder og den økonomisk bevidste leder kan blive uenige om strategien. Og så kan lederen opleve, at hun må stoppe kritikken, fordi hun ikke ved, hvad hun skal stille op med presset fra begge sider.«

Hvorfor bliver kritik individualiseret?
»I dag ser vi ofte tingene som den enkeltes problem. Derfor kan ledelsen komme til at se kritikeren som problemet i stedet for én, der påpeger et problem. Og vil man lukke munden på brokkehoveder, er det effektivt at ’gå efter manden i stedet for sagen’. For når man angriber personen, underminerer man vedkommendes faglige troværdighed. Og kritikeren kan blive nervøs for at have sat et rødt flag over sit eget hoved ved næste fyringsrunde. Det kan få de fleste til at lade være med at ytre sig kritisk.«

Er billedet af kritikeren ofte negativt?
»De seneste mange års reformer udspringer ofte af idéen om, at vi hele tiden skal udvikle os.
Det er det samme som, at vi skal forandre os, men udvikling lyder mere positivt. Hvis nogen ikke vil være med, kan man umyndiggøre disse vrangvillige personer ved at stemple dem som ’modarbejdere’ og skubbe dem ud af fællesskabet som nogle, man ikke behøver at lytte til. Men vi kunne jo også se de kritiske og engagerede medarbejdere som nogle, der tager ansvar, og som kan og vil være med til at forbedre arbejdspladsen.«

’Umyndiggørelse’ er redigeret af Joel Haviv & Cecilie Eriksen. Forlaget Klim, 200 sider, vejl. pris 299 kr.

Om bogen
Den indeholder ni forskellige perspektiver på, hvad umyndiggørelse betyder for medarbejderne på det moderne arbejdsmarked – og hvordan de mærker, at det kan have vide konsekvenser at ytre sig negativt. Blandt andet skriver Rasmus Willig, som du også kan møde i temaet på side 20-21. Det handler om, hvordan mange pædagoger føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier.