Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 11 Børn&Unge som e-paper
TEMA: SKOLEREFORM. Klubben har fået flere medlemmer
Af: Steffen Hagemann
Min karakter 10/7
»Vi er nået langt med samarbejdet. Der giver jeg 10. Men vi har udfordringer med udviklingen af den understøttende undervisning. Vi skal også blive bedre til at gøre bevægelse til en mere integreret del af hverdagen, så den del får 7.«
Brian Brønd, leder af Ungdomsklubberne i Gladsaxe

Ungdomsklubben i Gladsaxe kan allerede mærke effekten af skolereformen og en ny struktur, hvor det er blevet gratis at gå i klub. Der er kommet 200 nye medlemmer i løbet af det første skoleår, fortæller Brian Brønd, leder af ungdomsklubben i Gladsaxe.
»Fremgangen skyldes helt klart, at pædagogerne er blevet en del af skoledagen. De unge møder interessante voksne, som de måske ikke havde mødt før, og som de også har lyst til at møde igen om aftenen,« siger Brian Brønd og tilføjer, at gratis medlemskab næppe har haft den store betydning, da det kun kostede 100 kroner om måneden før skolereformen.
For klubpædagogerne betyder arbejdet i skolen, at de nu har nemmere ved at opdage de unge, der har det svært i skolen.
»Nu er det en kerneopgave at få løst de unges problemer. Vi kan se, at antallet af for­ældresamtaler er stærkt stigende,« siger Brian Brønd og fortæller, at hans med­arbejdere bruger mere og mere tid på vejledning. Han glæder sig samtidig over, at pædagogerne er blevet fremragende modtaget i skolen.