Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 05 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Vejleder på en stærk mission:
Vi uddanner vores kommende kollegaer
På trods af udfordringer ved praktikken har pædagogstuderende Mette Sørensen og vejleder Rikke Schmidt formået at skabe nogle gode rammer om den lønnede praktik.
Af: Cæcilie Kallehave Jensen
Der er samling på Ørnestuen i DII Ellevangen i Risskov lidt udenfor Aarhus. Pædagog Rikke Schmidt har børnenes fulde opmærksomhed. De er helt stille. Samlingen handler om fastelavn. Børnene byder ind med, hvad de skal være til fastelavn. Alt fra cowboys til Elsa.

Samlingen bliver afsluttet med ’Fy, fy skamme’, som er ugens sang, og bagefter sætter børnene sig til bords. Alle ved, hvor de skal sidde, for ved alle borde hænger små plancher med billeder af børnenes ansigter. Det er ikke noget, som Rikke Schmidt eller hendes stuekollega Helle Nielsen har fundet på. Ideen kommer fra pædagogstuderende, Mette Sørensen, og er ét ud af mange projekter i forbindelse med hendes tredje praktik.

»Jeg føler, at jeg har en vigtig rolle i huset. Jeg bliver hørt, og mine refleksioner, idéer og overvejelser bliver anerkendt,« siger hun.

Ved første øjekast er det ikke til at se, at Mette Sørensen ikke er en del af stuens faste personale. Hun er pædagogstuderende fra VIA University College i Aarhus og skal være i institutionen i seks måneder.

For pædagog og praktikvejleder Rikke Schmidt er det vigtigt, at den studerende bliver taget alvorligt, så institutionen kan være med til at uddanne dygtige pædagoger.

»Vi siger stort set aldrig nej til forslag fra de studerende. Vi gør meget ud af, at praktikken er en øvebane, hvor de studerende kan være undersøgende, nysgerrige og prøve ting af,« siger hun.

Lige nu afprøver stuen et nyt stueprojekt. Når børnene skal spise, bliver de inddelt efter, hvilket tempo de spiser i. På den måde opstår der forhåbentlig mindre tumult under spisningen.

»Mette, man går først fra, når alle er færdige, ikke?« spørger Rikke. Mette nikker anerkendende.

Uddanner kollegaer. Selv om praktikken kan være problematisk, har Mette Sørensen og Rikke Schmidt i fællesskab formået at danne rammerne om en god praktik. Det har Rikke været med til i de seneste otte år, hvor hun har været praktikvejleder.

»Vi er med til at uddanne og præge vores kommende kollegaer. Derfor kæmper jeg for, at de studerende skal have gode rammer og vilkår at være studerende i,« siger hun.

Mette Sørensen får lov til selv at sætte sit præg på Ørnestuen. Under frokosten sammen med børnene på stuen spørger Rikke, hvad ugens sang skal være i den kommende uge.
Mette er hurtig til at byde ind:

»Hvad med ’Jeg er en glad lille cowboy’ fra mit musikforløb?«

Det bliver et højt og tydeligt ja fra både kolleger og børn.

»Mine kolleger tager mig med på råd, hvilket får mig til at føle mig som en del af praksis. Det har stor betydning for mig og mit arbejde,« siger Mette Sørensen.

God start. Men hvordan formår man at skabe gode rammer for de studerende midt i en tid med historisk dårlige normeringer, sygdom, indkøringssamtaler og personalemøder?
For Rikke Schmidt har det i høj grad handlet om at få den studerende til at føle sig velkommen.

»Det allervigtigste er, at man giver de studerende det indtryk, at de er betydningsfulde for hele huset,« siger hun.

De studerende er med til møder og samtaler, når de kommer i praktik i Ellevangen. Selv om det kan være svært at finde tid til, at den studerende kan gå fra, bliver det prioriteret.

»Da Mette startede, havde vi lige haft status- og udviklingssamtaler på vores stue, så hun kom med på en af de andre stuers samtaler. Jeg skulle være alene med børnene på min stue, da hun var med til samtalerne, men hun skulle bare have den erfaring,« siger Rikke Schmidt.

Hele huset bliver orienteret, inden den studerende begynder, og der bliver sat navn på den hendes/hans skuffe i institutionen.
For Mette Sørensen var det med til at give en god start, efter en periode hvor studiet havde fyldt meget.

»Jeg havde ikke overskud til at forberede mig ordentligt på praktikken. Jeg følte mig slet ikke så klar, som jeg gerne ville. Jeg var presset derud, hvor det ikke var sjovt mere,« siger hun.

Derfor havde Mette Sørensen og Rikke Schmidt en samtale kort efter praktikstart. Her blev de enige om at lægge kompetencemål til side i et par uger og i stedet fokusere på, at Mette skulle lande og finde sin plads i huset.

»Det krævede en god, åben dialog med Rikke, men det betød alverden for mig. Det hjalp virkelig meget, at jeg var landet et godt sted, hvor fokus lå på at falde godt til og få ro på,« siger hun.

Efter tre uger begyndte de at tage fat i det teoretiske, og det stillede også krav til vejlederen.

»Det kan være svært altid at være en forberedt vejleder. Det kræver tid at sætte sig ind i forandringer på uddannelsen og læse op på teorien. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at jeg har lyst til at være vejleder. Jeg lærer noget nyt hver gang,« siger Rikke Schmidt.

Hun forventer, at den studerende møder forberedt op til vejledningen, og hun stiller samme høje krav til sig selv.

»Jeg skaber klare og tydelige rammer, hvor jeg fortæller den studerende, hvad jeg forventer, og hvad de til gengæld kan forvente af mig,« siger hun.

Hele huset med. Da Rikke Schmidt tog diplomuddannelsen i vejledning i 2013, blev hun opmærksom det ulige forhold, der kan opstå mellem vejleder og studerende, fordi de studerende er i lønnet praktik.

»Jeg er den studerendes nærmeste kollega, men jeg er også hendes vejleder, som skal vurdere praksis. Det er vigtigt at få snakket om, for jeg holder jo ikke øje med den studerende hele tiden,« siger Rikke, der har det formelle ansvar for vejledningen i et hus, hvor alle er engagerede i de studerende.

Der er afsat en time om ugen til vejledning, hvor den studerende også selv kommer med input til dagsorden. Vejledningen er baseret på et mix af praksisfortællinger og teori, hvor både studerende og vejleder kan bidrage.

»Rikke og jeg er enormt interesserede i vejledning, så jeg har givet hende tekster, som vi begge har skulle læse på forhånd. Hun har gjort det klart, at vi godt må forvente noget af hinanden,« siger hun.

For Rikke Schmidt er det vigtigt, at den studerende inden vejledningen sender en logbog med sine oplevelser i praksis. Det kan danne rammen om vejledningen, som bliver mere konkret og målrettet.

»Den studerende skal tænke i videns- og færdighedsmål i løbet af dagen, når det bliver koblet til praksis. Desuden bliver jeg en bedre vejleder af, at jeg får noget fra den studerende, som jeg kan forberede mig ud fra,« siger Rikke Schmidt.

Hun understreger, at det også giver pædagogerne et indblik i, hvad der fylder på studiet, når de har praktikanter – og at praktikstederne derfor lærer meget af at have studerende.

Svær balance. Selv om de er i lønnet praktik, er praktikanterne stadig ­studerende. Den balance har været svær at finde for Mette Sørensen, men åbenhed og dialog med vejlederen har hjulpet.

»Når jeg kommer hjem fra praktikken, skal jeg jo forholde mig til praktikrapport, vejledning og teorierne. Jeg kan godt lide at læse faglitteratur, men det har alligevel været svært at finde balancen mellem at være studerende og ansat,« siger hun.

Men Rikke Schmidt og resten af Ellevangen afsætter tid til, at den studerende kan fordybe sig i projekter, også selv om det ikke altid går efter bogen.

»Der skal være plads til at øve sig i praktikken og til at fejle. Som uddannede ved vi heller ikke alt. Vi fejler også, så vi forsøger at italesætte netop den usikkerhed. Det giver de studerende tryghed og mod til at udfordre sig selv,« siger hun.

Selv om der er plads til usikkerhed og spørgsmål, bliver der stillet høje krav til den studerende i institutionen, men for Mette Sørensen er det kun en fordel.

»Når der bliver stillet krav til mig, føler jeg en større forpligtigelse til leve op til kravene, og det gør mig naturligvis også dygtigere. Det er i praktikken, jeg lærer om virkeligheden som pædagog.«

3 GODE RÅD FRA METTE OG RIKKE

ÅBENHED

Mette: Vær åben fra starten. Jeg sagde højt, hvordan jeg havde det, da jeg startede i praktik. Det var bare så godt givet ud.

Rikke: Fortæl hele huset, at der kommer en studerende. Alle har et medansvar i forhold til at gøre det til en god praktik, hvor den studerende føler sig velkommen og som en del af fællesskabet.

VEJLEDNING

Mette: Forventningsafstem i forhold til vejledning. Man kan få sindssygt meget ud af vejledningstimerne. Sig fra starten, hvad du forventer, og mød forberedt op.

Rikke: Prioritér vejledningen højt, skab tydelige rammer om den, og få en vej­lederuddannelse, hvis det er muligt. Mød forberedt op til vejledning, og forvent det samme af din studerende.

FORMÅLET

Mette: Tænk over, hvad du vil have ud af din praktik. Jeg vil fx gerne have enormt meget læring ud af mit praktikforløb, både personligt og fagligt. Det er under praktikken, man skal lære at sammensætte teori og praksis, så hvorfor ikke få mest muligt ud af det?

Rikke: Giv de studerende mulighed for at deltage i forældresamtaler og status- og udviklingssamtaler. Lad dem være med til sprogvurderinger og møder, som de vil komme til at stå alene med, når de er færdiguddannede.