Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 12
TEMA. FARVEFEST: Tag et kig i den farvelærende hjerne
Danske børn bombarderes med farveindtryk på tøj og i deres
om­givelser. Men hvad sker der inde i børnenes hvide og grå
hjerne­masse, når de ser på deres farverige omgivelser? Og kan det bruges til noget? Vi har spurgt børneneuropsykolog Helle Kjærgaard.
Af: Trine Vinther Larsen
Sådan udvikler farvesynet sig

0 år: Ved fødslen kan barnet ikke se længere end 20-30 centimeter frem og har tunnelsyn. Det kan sammenlignes med at se alt igennem et køkkenrullerør. Derfor vil barnet mest opfatte skarpe ­kontrastfarver, og det er ikke alle farver, barnet kan skelne imellem.
4 uger: Barnet kan fokusere og følge farvestrålende ting med øjnene. Forskning peger på, at barnet i de første uger bedst ser
rød og gul.
2 måneder: Ved 2-3 måneders alderen skelner barnet mellem alle farver – grøn og blå som de sidste. Barnet kan dog endnu ikke skelne alle farvers nuancer.
Tip: Barnets farvesyn spiller sammen med opfattelsen af genstandens form og eventuelle bevægelse. En farvestrålende uro ved puslepladsen er en god idé. Især legetøj med skarpe kontraster som sort/hvid, rød/sort, gul/sort eller gul/rød vil stimulere barnet til at se på eller gribe efter det og derved udvikle sansemotorikken.

1 år: De fundamentale evner til syn og farveskelnen er på plads, men modnes først op mod 4-8-årsalderen.
2 år: Når barnet er 2-3 år, vil det kunne sortere sikkert i farver og sprogligt benævne dem. Det sker i samspil med, at evnen til hukommelse og sprog modnes i hjernens tindingelapper.
Tip: Et vuggestuebarn kan sagtens ’aflæse’ en rødmalet dør som ’rød stue’ længe før, det lærer at sige, skrive og læse det. Institutioner kan derfor indrettes i farvekoder, hvor farven signalerer funktion. Der kan også øves farvesortering i praktiske lege som borddækning og oprydning. Det normaludviklede barn har ikke brug for ekstra farvestimulans – det har rigeligt at se på ­– men med pædagogers bevidste brug kan farverne være et redskab til at hjælpe barnet til at ordne sin verden, begynde at sætte ord på den og forstå sig selv i den. Børn med opmærksomhedsforstyrrelser kan have stor gavn af et system, hvor ting, som hører sammen i deres hverdag har samme farve. Især i specialpædagogikken spiller farver en stor rolle i ’snoezelen-rum’, som er udviklet til at give autister og udviklingshæmmede en oplevelse af sanser eller mulighed for afslapning.

4 år: Omkring 4-årsalderen er nakkelappen og synscenteret fuldt modnet, og barnet kan i et kompliceret samspil med andre centre i hjernen nu skelne alle nuancer af farver. De fleste vil have en klar mening om deres yndlingsfarve og vide, om de spiller på det blå eller røde hold i en sportsdyst. Det fuldt udviklede menneskelige øje menes i bedste fald at kunne skelne mellem 15-16 millioner farvenuancer.
6 år: Op mod skolealderen har barnets farvesyn sammen med barnets rumlige opfattelse betydning for, hvordan barnet opfatter bogstaver og tal under læsning i en skolebog. I 6-8-årsalderen kan nogle børn stadig have langsyn eller måske langsomt udviklet øjenmotorik.
Tip: I specialpædagogikken bruger man en lineal med en skarp rød farve i den ene ende til at markere starten på læseretningen. Linealen placeres under den linje i bogen, som barnet skal læse, og farven på linealen bliver så mere og mere lyserød for at anskueliggøre, hvilken vej barnet skal flytte øjnene.

Helle Kjærgaard yndlingsfarve
Min yndlingsfarve er ændret gennem tilværelsen. Og den kan skifte i forskellige perioder af mit liv, men også efter hvilken tilstand eller sindsstemning, jeg lige befinder mig i.«

Kilde: Interview med Helle Kjærgaard, børneneuropsykolog og medforfatter til bogen ’Barnets lærende hjerne’, Frydenlund 2012.