Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 19
Det bliver ved tanken
Kun én procent af de danske pædagoger arbejder på institutioner, hvor køn er et selvstændigt mål. De har gode hensigter, men prioriterer ikke kønsarbejdet, fastslår ekspert.
Af: Signe Strandby Nielsen
Pædagoger ønsker at sætte fokus på børns kønsroller, men det halter med at omsætte idealerne til handling i dagligdagen.
Det konkluderer Malou Juelskjær, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, på baggrund af en ny Børn&Unge-undersøgelse om køn i børnehøjde blandt 347 pædagoger i BUPL's medlemspanel.
Undersøgelsen viser, at 8 ud af 10 pæda­goger arbejder efter en læreplan, hvor køn ikke er omtalt. Hver 10. pædagog arbejder på institutioner, hvor køn er nævnt i læreplanen. Kun én procent arbejder på en institution, hvor arbejdet med køn er et selvstændigt delmål.
De kønsløse læreplaner kan forklares med, at der ikke er tradition for at tage kønsspørgsmålet alvorligt, mener Malou Juelskjær, som er lektor i socialpsykologi.
Pædagogerne anser ellers arbejdet med børns kønsmønstre for at være en af deres opgaver. Et flertal af pædagogerne siger, at der er behov for en større bevidsthed omkring køn i det pædagogiske arbejde. Langt hovedparten svarer, at det både er pædagoger og forældres opgave at forholde sig til børns kønsidentitet.
Malou Juelskjær peger på, at pædagogernes syn på børns ret til selvorganisering er en del af forklaringen på, at de gode hensigter ikke omsættes til praksis.
"Det er paradoksalt, at relativt mange synes, det er vigtigt at forholde sig til kønsroller, men når hverdagen skal organiseres, kommer idéen om at arbejde med køn i konflikt med den pædagogiske idé om fri leg og børnenes frie organisering," siger hun.
59 procent af pædagogerne mener ifølge undersøgelsen, at det er i orden, hvis piger og drenge ikke gider lege med hinanden. Det ser Malou Juelskjær som tegn på, at pæda­gogerne ikke vil intervenere i børnenes frie leg.
Det kan være med til at stramme køns­koderne, da børnene ofte selv finder sammen i drenge- og pigegrupper og afviser de børn, som de ikke synes hører 'naturligt' til i legen. Det sker, fordi de er præget af de voksnes signaler om de to køns forskellighed, som også tit kommer til udtryk i institutionens indretning af forskellige legeområder.
"Hvis man ønsker, at børnene leger mere bredt og tilegner sig kompetencer og interesser på flere områder end det, der handler om dukkekrogen eller piratskibet, er man nødt til at gå ind og organisere nogle aktiviteter og lege, der kan gå på tværs af kønnene," siger hun.