Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 07
Politikere vil stramme lov
Forældreansvarsloven har ikke virket efter hensigten, mener både S og V. De vil have loven strammet.
Af: Gitte Rebsdorf
Både Socialdemokraterne (S) og Venstre (V) er bekymrede over, at forældrene slås om børnene som aldrig før. Siden forældreansvarsloven trådte i kraft i 2007, er der sket næsten en fordobling i antallet af samværssager, hvor forældrene ikke kan blive enige om, hvordan de skal dele barnet mellem sig. Det viser tal fra Indenrigsministeriet.
"Det er bekymrende, at børnene kommer i klemme mellem forældrene. Det har ikke været hensigten med loven. Loven har måske ikke været 100 procent i orden fra starten, men vi er i gang med at kigge på den", siger Venstres familieordfører Louise Schack Elholm
Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen mener, at stigningen i antallet af konflikter mellem forældrene er et udtryk for, at loven rammer børnene.
"Der er behov for, at vi tager mere hensyn til børnene. Det var ikke meningen med loven, at forældrenes rettigheder skulle veje tungere end barnets tarv," siger Mette Frederiksen.

Mor ikke altid bedst. Forældreansvarsloven er vedtaget af et enigt folketing, men her tre år efter lovens ikrafttræden, hvor loven skal revideres, lægger både V og S op til ændringer. Loven lægger i højere grad end tidligere vægt på, at begge forældre har ret til barnet. Og samværet kan deles ligeligt mellem forældrene. Men deleordninger er ikke gode, når forældrene strides, mener Mette Frederiksen.
"Loven dur ikke, når der er højt konflikt­niveau, og det har man overset i lovgivningen. I de tilfælde er det bedre, at myndighederne træffer en afgørelse, så den ene forælder får forældremyndigheden," siger hun.
Som beskrevet i det seneste nummer af Børn&Unge er antallet af sager, som ender i retten, også steget støt, siden loven trådte i kraft. Tal fra Domstolsstyrelsen viser, at der i 2007, hvor loven trådte i kraft, var 1655 sager. Tre år senere var tallet steget til 2277.
Men selvom loven har medført flere slagsmål om børnene, har den også positive sider, mener Louise Schack Elholm.
"Loven betyder, at barnet ikke længere pr. automatik skal være hos sin mor. Det er ikke altid hende, der er bedst til at varetage barnets tarv. Barnet skal være der, hvor barnet har det bedst," siger hun.
Hvordan det bliver sikret, har Venstres familieordfører dog ikke noget klart bud på.
"Det er en opgave, som psykologer tager sig af. Men vi er i gang med at kigge på, om de børnesagkyndige undersøgelser er gode nok," siger Louise Schack Elholm og henviser til, at Familiestyrelsen netop nu er i gang med at evaluere loven.