Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 01 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Pas på derude. Masser af hjernespind og fælder
Der er masser af ’neuro-vrøvl’ i omløb, og det skal pædagoger være særligt opmærksomme på, siger forskerne.
Af: Mikkel Kamp
Hjerneforskning er kompliceret stof. De videnskabelige artikler er svære at forstå for de fleste andre end forskerne selv. Det er måske en af grundene til, at der opstår mange myter om, hvad forskningen viser. Hvordan myterne opstår, er ofte svært at gennemskue. Nogle gange er der også en grad fornuftig videnskab bag ’neuro-vrøvlet’, forklarer Andreas Lieberoth fra Aarhus Universitets Interacting Minds Center.
»En af de sejlivede myter fortæller, at hjernen kun er modtagelig over for bestemte typer læring i afgrænsede, kritiske livsperioder. Det er rigtigt, at børns kroppe og hjerner udvikler sig efter en nogenlunde genkendelig tidsplan, hvor der først opbygges overordnede strukturer, som derefter fintunes og beskæres indtil teenageårene. Til gengæld er det ikke rigtigt, at vinduet for eksempelvis at lære sprog lukker sig uigenkaldeligt senere i livet. Både store børn og voksne kan tilegne sig nye sprogfærdigheder. Man kan tale om følsomme perioder, men ikke absolut kritiske,« forklarer han.

Mytedræberne
Tre eksperter slår nogle af de mest kendte myter ihjel.

1. Forskerne kan mindre, end folk tror
Professor Jesper Mogensen fra Københavns Universitet deler myterne om hjerneforskningens resultater op i to klasser. Den ene er de decideret fejlagtige.
»Den mest sejlivede inden for den kategori er den med, at vi kun bruger en lille del af vores hjerne. Det er noget vrøvl. Vi bruger hele hjernen,« siger han.
Den anden type myter er misforståelserne om, hvordan man kan bruge hjerneforskningens resultater.
»Mange tror, at vi nu og her kan bruge forskningen til meget mere, end vi kan. Man tror, at vi i hjernen kan se, at folk føler noget bestemt, eller om de har empati. I bedste fald er vi begyndt at have en forståelse af det, men den optimale metode er stadig at spørge folk, hvad de føler. Nogle har også en antagelse om, at vi kan stille psykiatriske diagnoser gennem scanninger, men det kan vi ikke, selvom vi kan måle mere og mere,« siger Jesper Mogensen.

2. Svært at måle forskel på drenge- og pigehjerner
Theresa Schilhab, der er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, fremhæver, at det ofte bliver nævnt, at hjerneforskningen påviser, at der er store forskelle på drenge og piger. Virkeligheden er langt mere kompliceret.
»Der er større variation inden for gruppen af piger og drenge, end der er de to grupper imellem. Det gør det rigtig svært at sige, at noget bestemt kendetegner enten drenge eller piger. Vi kan ikke sige, at mænd tænker på én måde og kvinder på en anden. Hvordan kan vi overhovedet vide, hvad andre tænker? Hvis vi beder to personer tænke på farven rød, hvorfra ved vi så, at deres tankeindhold er identisk?« spørger hun og tilføjer:
»Og hvis man kan konstatere, at der er forskel på, hvordan de to køn tænker, hvordan kan vi så vide, at det er opstået biologisk. Det kan også handle om de påvirkninger, vi socialt er blevet udsat for,« siger hun.

3. Mennesker kan ikke multitaske
Anni Mortensen, der er lektor i pædagogik og leder af Neuropædagogisk Kompetencecenter, peger på, at hverken mænd eller kvinder reelt kan fokusere på flere ting samtidig.
»Vores hjerner kan godt køre flere processer samtidig, men vi er kun i stand til at have opmærksomheden rettet mod én ting ad gangen. Vi kan skifte vores opmærksomhed fra en opgave til en anden og så vende tilbage til den første opgave igen,« siger hun.

Ni falske udsagn om hjernen
1. Hjernen er kun modtagelig over for bestemte typer læring i afgrænsede kritiske livsperioder.
2. Efter teenageårene dannes der ingen nye hjerneceller.
3. Vi bruger kun 10 procent af vores hjerne.
4. Børn lærer mere, når undervisningen matcher deres hjernes læringsstil (for eksempel visuel, kinæstetisk).
5. Helt små børns kognitive færdigheder forbedres ved lytning til Mozart.
6. Man kan opdele folk i kreative højrehjernede og rationelle venstrehjernede typer.
7. Forskelle i hemisfærisk dominans (højre/venstre) kan forklare forskelle i elevers læring.
8. Hjernescanning er en nyttig måde at vurdere en medarbejders kognitive evner.
9. Drenge og pigers hjerner udvikler sig i samme tempo.

Kilde: Andreas Lieberoth, forsker på Aarhus Universitets Interacting Minds Center.