Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 04 Børn&Unge som e-paper
TEMA: PROFESSIONEL KÆRLIGHED. Ole Henrik Hansen. Pædagoger næres af samværet med børnene
Pædagoger skal turde elske børn, og de bedste kan slet ikke lade være. De tætte relationer med børnene slider ikke pædagoger op. Det giver energi og smil på læben.
Af: Vibeke Bye Jensen
I aktionsforskningprojektet ’Barnet i Centrum’ har Ole Henrik Hansen, ph.d., Aarhus Universitet, undersøgt karakteren af relationen mellem barn og pædagog. Forskningen viser, at den gode pædagog er i stand til at etablere intime zoner af fælles opmærksomhed, hvor hvert enkelt barn oplever, at de deler virkelighed med pædagogen.
»Disse oplevelser af samhørighed har fælles berøringsflader med den kærlighed, som er mellem forældre og barn. Og den gode pædagog er pædagog på denne måde, fordi hun er sådan som menneske, og hun vil ikke kunne lade være. Det er rent sludder, at pædagoger bliver slidt af de nære relationer. Både vores egen aktionsforskning og nordiske studier viser, at pædagogen kan blive slidt af mange ting, for eksempel dårlige normeringer, ­dårlig ledelse og dårlige kolleger, men ikke af relationen til børnene. Den giver hende gyldne øjeblikke, hvor hun i glimt oplever, hvorfor hun valgte faget,« siger han.
Og børnene har brug for pædagogens nærvær, for mennesker konstrueres på godt og ondt i det sociale rum, som det bliver til i. Derfor skal pædagoger udøve en form for næstekærlighed, mener Ole Henrik Hansen.
»Skal barnet få et godt selvbillede, fordrer det pædagoger, der er positive, anerkendende og psykisk tilgængelige, fordi det kan skabe rum for indlevelse og tilknytning. Den engagerede og passionerede pædagog finder ind til barnets intentioner og viser, at hun er nysgerrig på en omsorgsfuld måde. Hun kropsliggør den empatiske tilgang, som udvikler børnene,« siger han.
Professionel kærlighed er en særlig relation mellem mennesker, der er kendetegnet ved, at det ene menneske retter sin naturlige, biologisk drevne opmærksomhed mod det andet og handler på en måde, som det andet menneske har brug for, mener Ole Henrik Hansen.
»Når den professionelle kærlighed karakteriseres ved handlinger og relationsformer, der retter sig mod barnets behov, bliver samværet tosidet. Pædagogen får noget tilbage. Og det er netop dette at give og få igen, der nærer pædagogen,« siger han.