Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 17
Økonomi: Kommunerne skærer uden for sæsonen
Flere kommuner har ikke kunnet styre økonomien i år. Derfor har de genåbnet budgetterne og skåret ekstra på børn og unge-området. Den vigtigste årsag til besparelserne i børnehaver og vuggestuer er, at udgifterne til specialområdet er eksploderet.
Af: Mikkel Kamp
Hvert efterår forhandler kommunalpolitikerne budgetterne på plads. Det går ikke altid stille for sig - især ikke, hvis der er udsigt til store besparelser, der forringer niveauet i institutionerne. Omvendt kan pædagoger og forældre ånde lettet op, hvis børneområdet går fri for nedskæringer.
Sådan er det ikke i år. Mindst 11 kommuner har enten genåbnet budgetterne i 2009 for at skære yderligere ned eller for at forberede nye besparelser. Det rammer institutioner i hele landet. I nogle kommuner får institutionerne skåret en luns af budgetterne, mens der andre steder er sat navn på besparelserne.
Det gælder for eksempel i Fredensborg Kommune, hvor pædagogerne går glip af kurser og efteruddannelse for 2,5 millioner kroner. Pædagogerne i Vejle må blandt andet finde sig i, at skader på bygningerne ikke bliver repareret, fordi kommunen har skåret i anlægsudgifterne. I Mariager Fjord Kommune nøjes man med at opfordre medarbejderne til at afholde den 6. ferieuge i stedet for at få pengene udbetalt. Det viser en rundringning, som Børn&Unge har foretaget blandt kommunerne.
Den viser også, at den altoverskyggende årsag til de ekstra besparelser er, at udgifterne til specialområdet er eksploderet.

Stigende priser. Jørn Sørensen (R), borgmester i Holbæk og formand for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), afviser ikke, at kommunerne er for dårlige til at holde budgetterne.
"Det kan man godt sige. Antallet af børn i specielle tilbud er det samme som før, men priserne på både kommunale og private specialinstitutioner stiger," siger han.
Henning Pedersen, formand for BUPL, har også hørt om prisstigningerne på specialområdet, men dokumentationen mangler.
"Kommunerne må analysere, om de bruger ressourcerne godt nok. Det ville være mere langsigtet, hvis de satsede på at rumme flere børn med særlige behov i almindelige institutioner. Men hvis det skal fungere, kræver det, at man uddanner personale til den særlige opgave og øger bevillingerne, så der både er gode normeringer og lokaler," siger Henning Pedersen.

Svært at styre økonomi. Det er ikke overraskende, at kommunernes budgetter er pressede nu, forklarer Jens Blom-Hansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.
"Kommunerne har haft svært ved at styre de opgaver, som de har overtaget fra amterne. Samtidig har sammenlægningerne af kommunerne også gjort det vanskeligt at styre økonomien," siger han og forklarer, at kommunerne ikke har så mange valgmuligheder, når de skal spare.
"De kan ikke styre udgifterne til pension. Hvis en person er berettiget til pension, skal han have det. Men servicefunktioner som børnepasning er en udgift, som de kan styre. Det er derfor, de sparer her," siger Jens Blom-Hansen.
Specialområdet kan dog også reguleres.
"Det er ikke sådan, at udgifterne nødvendigvis stiger, hvis der kommer flere brugere på specialområdet. Politikerne kan justere serviceniveauet - også for specialgruppen. Det er politiske prioriteringer, som politikerne er i deres gode ret til at foretage," siger professoren.
Det er dog blevet sværere efter kommunalreformen, hvor kommunerne har overtaget de fleste af amternes opgaver, forklarer Jørn Sørensen.
"Der er sket en serviceglidning for de udsatte børn efter kommunalreformen. De mennesker, der bevilger penge, sidder tættere på de børn, som skal have ydelsen. Så er der en tendens til, at servicen bliver bedre, og det er ikke smart, for pengene bliver taget fra andre, blandt andet helt almindelige børn i børnehaver og vuggestuer," siger han.

Hjælp til pressede kommuner. Formanden for KL's børne- og kulturudvalg er klar til at tage politiske skridt for at begrænse udgifterne.
"Vi skal finde billigere løsninger på specialområdet. Måske skal kommunerne selv producere servicetilbuddene i stedet for at købe dem af private. Når udgifterne stiger, selvom der ikke er flere børn, som skal have specielle ydelser, er løsningen ikke, at staten bare giver flere penge," siger Jørn Sørensen, som opfordrer kommunerne til at holde niveauet på normalområdet.
"Løsningen er bestemt ikke at tage fra normalområdet. Hvis det bliver udhulet, får endnu flere børn brug for specialtilbud. Det er skruen uden ende. Vi skal forebygge ved at give ordentlige tilbud på normalområdet," siger borgmesteren.
Det kan kommunerne dog ikke magte med den økonomi, de har i øjeblikket, mener Henning Pedersen.
"Kommunerne er pressede af indsatsen på specialområdet, og de har kun ét sted at hente pengene - på normalområdet. Deres økonomi er så svag, at den kan vælte, bare der kommer én eller to virkelig tunge sager. Derfor skal staten sikre kommunernes økonomi," siger formanden for BUPL.


Her sparer de

Kerteminde
Samlet besparelse: 12,2 millioner kroner på institutioner og skoler.
Skoler og SFO sparer 5 millioner kroner.
Daginstitutioner sparer 700.000 kroner.
Børn og unge-området sparer 5 millioner kroner ved en rammebesparelse på to procent af budgettet.
Heldagskolen bliver nedlagt.

Nyborg
Samlet besparelse: 7,6 millioner kroner
Daginstitutioner sparer 2,3 millioner kroner ved at øge antallet af lukkedage fra 6 til 15 og skære åbningstiden fra 55,83 til 51 timer om ugen.

Faaborg/Midtfyn
Der skal spares ekstra, men kommunen har endnu ikke besluttet hvordan.

Mariager Fjord
Sparer ekstra, men børn og unge-området går næsten fri.
Kommunen opfordrer pædagoger til at holde deres 6. ferieuge i stedet for at få pengene udbetalt. De kan dog stadig få pengene udbetalt.

Kalundborg
Skærer 0,6 procent af alle institutionernes budget. Besparelsen er ikke endeligt vedtaget

Egedal
Sparer 3,3 millioner kroner på skoler, daginstitutioner, SFO og dagpleje. Besparelsen kommer som en rammebesparelse på alle fire områder.

Fredensborg
Sparer 4 millioner kroner på børn og unge-området
Skærer blandt andet 2,5 millioner kroner fra pædagogers efteruddannelse og kurser og 109.000 kroner, der skulle gå til rekruttering og fastholdelse. Næsten 1 million kroner bliver sparet på et sundhedsprojekt, mens et ungecenter mister 400.000 kroner.

Ishøj
Sparer 366.000 kroner på børn og unge-området
De 100.000 kroner tages fra et projekt, kommunen havde sat penge af til, men som ikke bliver sat i gang. 266.000 kroner spares på lønninger på børn og unge-området.

Vejle
Sparer 0,9 procent på driften og udskyder cirka 3 millioner kroner i anlægsudgifter på børn og unge-området.

Hedensted
Sparer 3,5 millioner kroner på børn og unge-området
Daginstitutioner skal spare 2 millioner kroner ved reduceret åbningstid og ved at have færre børn. Specialområdet sparer 1,5 millioner kroner.

Skanderborg
Har 65,1 millioner kroner i underskud i år. Budgetterne er genåbnet, men besparelserne er endnu ikke udmøntet.

Syddjurs
Budgettet er genåbnet to gange i år. I februar lancerede kommunen besparelser for 15 millioner kroner. I maj var det yderligere 30,2 millioner kroner.
Daginstitutioner er ramt med en besparelse på 575.000 kroner i et anskaffelsesstop. Kommunen er sat under administration.