Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 12
Slaget om dagtilbud
Skolificering er stridens æble
Af: Camilla Mehlsen
"Education! Education! Education!" Sådan lød det fra den kommende britiske premierminister Tony Blair, da han gik til valg for partiet Labour i 1996 og satte uddannelse øverst på den politiske agenda.
Det er også et mantra, som har lydt i mange andre lande, heriblandt Danmark. Uddannelse og læring er i dag så markant et fokusområde, at politikerne taler stadig mere om emnet, medierne bugner af uddannelsesstof, og førskoleområdet mærker et voksende pres på, hvad små børn skal have lært, når de forlader børnehaven.
Hvis et land klarer sig middelmådigt eller dårligt i internationale test på uddannelsesområdet, er det skolens skyld. Og hvis eleverne i folkeskolen er for urolige og for umotiverede, er der i dag en voksende tendens til, at flaskehalsen peger på børnehaven: Problemet skal løses i børnehaven, for det er børnehavens opgave at gøre børnene parate til at komme i skole.
Tendensen går under det lidt klodsede navn 'skolificering', som er den danske oversættelse af 'schoolification'. Peter Moss er professor ved Institute of Education, University of London og arbejder i øjeblikket på en bog om fænomenet, som han er særdeles kritisk overfor. I åbningskapitlet analyserer han forskellige relationer mellem skole og tidlig barndom, og den mest udbredte relation er netop 'skolificering'.
Skolificering er ikke et nyt fænomen, men det har fået større styrke i takt med, at der er kommet politisk fokus på livslang læring og børnehavens betydning for tidlig indsats.
Når Peter Moss taler om skolificering, handler det om det pres, som skolen lægger på daginstitutioner for at gøre børnene parate til at gå i skole.
"Skolen ses ikke længere som første akt i uddannelsens teater. Skolens agenda skubbes nedad på førskoleområdet, hvor det ofte bliver defineret som det at forberede eleverne til skole eller gøre dem skoleparate. Tendensen er alle vegne. Ikke kun i Frankrig og England, men alle vegne. Det er en meget udbredt diskurs. Og skolificering er et kæmpe stridspunkt. Jeg tror, det vækker bekymring alle steder," siger Peter Moss.

Hvorfor er skolificering et problem?
"Skolificering er et problem, fordi skolesystemet ofte har et meget begrænset syn på barnets læring og forståelse og et meget snævert begreb om uddannelse. Skolesystemet er ret så uimodsagt og konservativt, og det bibringer et temmelig fattigt perspektiv på mulighederne i uddannelse. Det er problematisk at lade skolen alene sætte agendaen for børnehaver uden at stille spørgsmålstegn ved det. Dermed ikke sagt, at børnehaven er perfekt - den skal også udfordres," siger Peter Moss.
"I et land som England så taler vi om uddannelse i en snæver betydning: Som en kognitiv aktivitet fokuseret på at opnå særlige typer eksaminer. Men der findes også en stærk tradition for uddannelse i en langt bredere betydning. Den handler om trivsel, udvikling og læring i en bredere betydning. Det er en tilgang, som man i langt højere grad kan se folde sig ud i eksempelvis New Zealand."

Hvor ser du skolificering henne?
"Hvor du end kigger hen, så finder skolificering sted. Skolificering er en meget stor fare når som helst og hvor som helst. Spørgsmålet er, hvordan det er muligt at udvikle en modstand eller i det mindste en mere informeret diskussion om de forskellige muligheder, der er i forholdet mellem daginstitutioner og skolen. Skolificering er ikke den eneste mulighed."
I Danmark har vi i øjeblikket også en debat om, hvordan børnehavebørn kan blive mere skoleparate. Vil du se skolificering som en fare i Danmark?
"Ja, skolesystemet er meget stærkt. Medmindre førskoleområdet begynder at tænke uden for dets eget system, vil det blive særdeles påvirket af skolen. Det er et problem i mange lande, at førskoleområdet kun kigger på sig selv. Det tænker ikke ud over den tidlige barndom. Det tænker ikke strategisk om uddannelse generelt set. Det er meget svært at finde folk, der tænker på den tidlige barndom og skolegangen på samme tid. Alle, der arbejder i førskoleområdet, diskuterer, 'Hvad skal vi gøre i den tidlige barndom'. På skoleområdet er tendensen den samme, man tænker kun ud fra sin egen agenda, og på skolens område bliver konklusionen typisk, at 'Vi må få dagtilbuddene til at gøre børnene klar til at gå i skole'. Men der er brug for en meget bredere tænkning, og skolen skal udfordres."

Hvordan sker det?
"Skolificering er ikke det eneste mulige forhold mellem dagtilbud og skole. Men medmindre vi begynder at tænke på andre mulige forbindelser, vil skolificering ikke møde nogen modstand."
"Et af problemerne er, at vi i øjeblikket ikke har en klar idé om, hvordan forholdet mellem skole og dagtilbud vil kunne tage sig ud. Og det er det, jeg arbejder på. Hvis vi ikke bryder os om skolificering, hvad er så de andre muligheder?"

Ja, hvad er der af andre muligheder?
"I bogen skitserer jeg eksempelvis to andre muligheder. Én er, at skolen og børnehaven går sammen i et stærkt partnerskab, hvor begge sider mødes på lige fod - og sådan er det sjældent i dag, hvor skolen næsten altid spiller den dominerende rolle.
En anden model er visionen om et produktivt mødested mellem skole og dagtilbud, hvor mødet bringer nye forståelser for læring. Her sker der en slags fælleskonstuktion, hvor de to størrelser skaber noget nyt."

Vil Danmark være et godt sted for et 'mødested' mellem skole og tidlig barndom?
"De nordiske lande vil formentlig være blandt de bedste steder. Der skal være et stærkt system for daginstitutioner for at holde stand med skolens agenda. Problemstillingen forekommer mig at være mere åben for debat og diskussion i de nordiske lande. Dagtilbuddene og pædagogerne står stærkere i de nordiske lande end i mange andre europæiske lande, så de nordiske dagtilbud er bedre i stand til at yde modstand mod skolificeringen."

Hvem er det, der skal handle?
"Jeg er en akademiker, som skriver bøger, men organisationer som BUPL er i stand til at åbne op for de her særdeles vigtige problemer og stille spørgsmålstegn ved nogle af ideerne om skoleparathed. Forholdet mellem skole og dagtilbud er en absolut nødvendig politisk problemstilling, som har brug for større fokus. Regeringer og internationale organisationer bliver nødt til at sætte emnet langt højere på deres agenda i stedet for blot at tage den nemme vej ud, som er skolificeringsvejen."

peter moss
Professor ved Institute of Education,
University of London. Han har i mange år forsket i tidlig barndom. Han er blandt andet medforfatter til UNESCO-rapporten 'Caring and learning together:
A cross-national study of integration of early childhood care and education within education' (2010) og er p.t. i gang med en bog om relationer mellem skole og dagtilbud.