Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 07
TEMA: TRAUMATISERET. Viden om flygtningebørn er en by i Langtbortistan
Berøringsangst, kulturelle forskelle og for lidt viden om flygtningebørn med traumer betyder, at mange af børnene ikke får den rette hjælp i daginstitutionerne. Sådan lyder beskeden fra organisa­tioner, der arbejder med flygtninge. Men der er hjælp at hente.
Af: Vibeke Bye Jensen
Pædagoger ved meget om udsatte børn. Men de ved ikke nok om traumatiserede flygtningebørn og deres familier, som er særligt udsatte. Sådan lyder det fra flere af de eksperter, der arbejder med at integrere familierne i Danmark. De medgiver, at det kan være en svær opgave. Dels fordi det ikke er nemt at spotte, om et barn er traumatiseret. Dels fordi institutionerne ikke altid får besked om, at de har modtaget et flygtningebarn med mulige traumer. Men det handler også om en generel uvidenhed, berøringsangst, kulturbarrierer og misforståelser.
Konsekvensen er, at børnene ikke får den rette hjælp og dermed ikke bliver parat til at omstille sig og lære som børn, der har mere stabile vilkår, siger flere af eksperterne.
Marianne Badstue, områdeleder i Dansk Flygtningehjælps Integrationsnet i Aarhus, der blandt andet vejleder pædagoger i at få bedre kontakt til flygtningefamilierne, mener, at uvidenheden er temmelig udbredt.
»Vi skal ofte fortælle pædagogerne, hvilke familier de har med at gøre. Jeg har arbejdet med det i 20 år, og der er stadig uvidenhed om disse familiers vanskeligheder og behov. Og det er et problem, hvis børnene ikke fra de er helt små bliver læringsparate,« siger hun.

Kulturforskelle. Marianne Badstue mener, at kulturbarrierer kan forhindre et godt samarbejde. Det bekræfter hendes kollega, områdeleder Eva Ahrensburg fra Integrationsnet i Roskilde.
»Den største forhindring for et godt samarbejde mellem pædagoger og flygtninge­familierne er ofte, at vi i Danmark opdrager til selvstændighed og har et individuelt opdragelses­syn, mens disse familierne ofte kommer fra kulturer, hvor den kollektive opdragelse er i fokus. Hos dem er familien det allervigtigste. Man skal være bevidst om den forskel for at undgå misforståelser i samarbejdet mellem pædagoger og familierne,« siger hun.
Det gælder også for de flygtningefamilier, som oven i kulturforskellene slås med traumer fra forfølgelse, krig, tortur, vold, voldtægt, drab på familiemedlemmer og et liv i flygtningelejre og på flugt.

Misforståelser. I Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofres familieteam oplever man, at små misforståelser ofte kan vokse sig store og hindre et godt samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre, fortæller forskningschef Edith Montgomery fra Rehabiliteringscentret.
Hun har et eksempel fra skolen, som også kan overføres til daginstitutionernes hverdag.
»Forældrene læser måske i barnets kontaktbog, men de skriver ikke i den, fordi de ikke ved, at de må. Læreren holder så op med at skrive i bogen, fordi han eller hun ikke tror, at forældrene læser i den. Det sker, fordi ingen har fortalt forældrene, at de meget gerne må skrive i bogen. Så det er vigtigt, at pæda­goger og lærere forklarer deres forventninger og deres pædagogik til forældrene. De kan jo være voldsomt meget anderledes end der, hvor de kommer fra,« siger hun.

Grufulde historier. Edith Montgomery ved, at det kan være så svært at høre historierne om alt det grufulde, flygtningefamilierne har været ude for. Måske er det derfor, at blandt andre pædagoger holder sig tilbage fra at have en tæt kontakt til flygtninge­familierne.
»Men man må jo forholde sig til de mennesker, man har med at gøre, så den forhindring må man prøve at komme over,« siger hun.
Hun har oplevet, at nogle professionelle er blevet overrasket over, at forældrene havde været udsat for tortur.
»Vi har også haft børn, der har været udsat for tortur, og det tænker man måske ikke på, for hvem kan dog finde på det. Nogle børn har været med deres forældre i fængsel, så de kan bære rundt på rigtig meget, som børn ikke skulle være udsat for. Derfor skal man gøre en ekstra indsats, og pædagogerne kan gøre meget i dagligdagen,« siger hun.

Gode råd om flygtningebørn
• Find ud af, om det barn med anden etnisk herkomst, som er kommet på din stue, kan være et flygtningebarn.
• Hent hjælp i Dansk Flygtningehjælp. Her sidder mange parat til at give gode råd og vejledning.
• Bliv bevidst om dine eventuelle fordomme i forhold til den opdragelseskultur, som barnet kommer fra.
• Spørg forældrene om deres fortid og deres kultur. Og indse, at du nok skal være den udfarende.
• Italesæt det, du gør, og sørg for at forklare forældrene, hvilke normer vi har i Danmark omkring børneopdragelse og børns udvikling. Ellers opstår der for mange misforståelser, og barnet bliver sorteper.
• Gør en ekstra indsats, børnene har ofte brug for det.

Bedre forhold for flygtninge i vente
Regeringen vil ændre forholdene for flygtninge og andre asylansøgere. Derfor har Justitsministeriet nedsat et tværministerielt embedsmandsudvalg, som skal komme med forslag til en model med tilbud om udflytning fra asylcentrene og adgang til arbejdsmarkedet. Det forventes, at udvalget er færdigt med sit arbejde midt i maj 2012. Justitsminister Morten Bødskov (S) regner med, at regeringen er klar med et lovforslag efter sommerferien. Han skriver i en mail til Børn&Unge, at regeringen ønsker at behandle asylansøgere anstændigt.
»Det gælder ikke mindst flygtningebørn. Uanset om asylansøgere ender med at få ophold i Danmark eller ej, skal de behandles ordentligt, mens de er her. Vi skal bygge mennesker op, ikke nedbryde dem. Ved at give asylansøgere mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene styrker vi integrationen af dem, der får ophold her i landet, men giver samtidigt bedre forudsætninger for at starte et nyt liv til dem, der vender hjem til deres hjemland,« skriver han.
Her kan du få mere viden
Center for Udsatte Flygtninge er Dansk Flygtningehjælps videnscenter om flygtninge med traumer. Her kan man få viden om, hvordan traumatiske oplevelser og livet i eksil påvirker flygtninge, herunder familier, børn og unge. Centret rådgiver pædagoger, lærere og andre fagpersoner. De tilbyder kurser, gå hjem-arrangementer og individuel rådgivning på telefon og mail. De har også udgivet en række publikationer og film, blandt andet forskningsoversigten ’Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser’. Find videnscentret på www.flygtning.dk/udsatte eller skriv til
udsatte@drc.dk (Danish Refugee Council). Her kan du tilmelde dig et nyhedsbrev. Du kan gå ind på www.traume.dk, hvor der er informationer og gode råd til pædagoger om arbejdet med udsatte flygtninge.
Kilde: Center for Udsatte Flygtninge.

Flygtninge i Danmark
• Der er i alt 107.000 flygtninge i Danmark.
• 5115 asylansøgere kom til Danmark i 2010.
• 2124 flygtninge fik i 2010 opholdstilladelse i Danmark.
• Det er ikke muligt, at få tal på, hvor mange af flygtningene i Danmark, der er børn. Kun uledsagede børn registreres. Børn, der kommer med deres familie, registreres ikke særskilt.
Kilde: Udlændingeservice/Udlændingestyrelsen, Tal og Fakta på udlændingeområdet 2010 og Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2011.