Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 02
GUIDE: Sådan får i sygefraværet ned
Det er en myte, at sygdom er en privat sag, for sådan er vilkårene ikke på arbejdsmarkedet i dag. Tværtimod skal arbejdspladsen tage aktivt del i den sygemeldtes vej tilbage på job. Hvis arbejdspladsen er passiv, tager kommunen over.
Af: Ulla Nygaard
Mange institutioner har oplevet, at pædagoger med langvarig sygdom glider ud af arbejdspladsen og måske helt ud af arbejdsmarkedet. Det kan skyldes livstruende sygdom, men det kan også skyldes, at den sygemeldte bliver overladt til sig selv, isoleres og langsomt mister sin arbejdsidentitet.
»Sygefravær må ikke blive et tabu. Der skal tages hånd om det, fordi for højt sygefravær er enormt omkostningsfuldt for institutionerne, både økonomisk og menneskeligt. De syge har det ikke godt, og de, der er tilbage i institutionen, skal løbe stærkere,« siger medlem af forretningsudvalget i BUPL Mette Aagaard Larsen.
Hun mener, at det er en rigtig god idé at tage en snak om sygefraværspolitik i institutionerne, så alle ved, hvordan de skal handle.
»I en situation, hvor en kollega bliver meget syg, eller hvis sygefraværet generelt stiger meget, vil jeg råde til, at man taler åbent om det i personale­grupperne. Man kan også kontakte sin fagforening, hvis man har behov for det,« siger Mette Aagaard Larsen.
Erfaringer viser nemlig, at sygefraværet bliver mindre, når arbejdspladsen har en synlig fraværspolitik med et klart formål, tydelige rutiner og regler. Så ved medarbejderne, hvordan de skal forholde sig, og hvorfor de kaldes til samtale hos lederen, når fraværet har en vis længde, eller hvis de har hyppige fraværsperioder.
De bliver samtidig klædt på til at forstå e-post eller breve fra kommunen med mødeindkaldelser og vil vide, hvordan de skal forholde sig, hvis jobcenteret foreslår virksomhedspraktik i en helt anden virksomhed.
Begreber som mulighedserklæring, fastholdelsesplan og varighedsbegrænsning bliver velkendte, når institutionen er forberedt og arbejder proaktivt med sit sygefravær.

Pædagogers sygefravær
Pædagogers sygefravær er markant højere end gennemsnittet. Her kan du se de årlige antal dage med sygefravær fordelt på faggrupper, som pædagogerne normalt sammenlignes med. Tallene stammer fra 2012.

Gennemsnit: 11,9
Pædagoger i daginstitution, klub og SFO: 14,0
Lærere i folkeskolen: 12,3
Socialrådgivere i kommuner: 12,2
Pædagogmedhjælpere og assistenter: 12,2
Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Koster milliarder
Sygefravær koster hvert år samfundet godt 18 milliarder kroner i udgifter til sygedagpenge og refusion, når syge får løn under sygdom. Udgifterne fordeler sig med 14 milliarder kroner til kommunerne og 4 milliarder til arbejdsgiverne.

Kend fristerne
Her er tidsfristerne, som I – både ledere og ansatte – skal kende, når en kollega er mere end almindeligt syg.
Dag 1 ved sygemeldingen
Repeter rutiner, og indgå aftaler om løbende kontakt.
4 uger
Den lovpligtige fraværssamtale skal være holdt.
8 uger
Den første samtale i kommunen skal være holdt.
12 uger
Som sygemeldt er man for alvor blevet en social sag. Hvis man ikke har en fastholdelsesplan, kan man blive sendt i arbejdspraktik i en anden virksomhed af kommunen.
52 uger
Varighedsbegrænsning. Sygedagpengene ophører som hovedregel, og arbejdspladsen får ikke længere refusion. (Gælder indtil 1. juli 2014, hvor der kommer nye regler).

Sygemeld til lederen
Erfaringer fra arbejdspladser – blandt andet i regionerne – viser, at sygefraværet falder, hvis man altid skal melde sig syg direkte til lederen og ikke blot til den, der tager telefonen. Desuden falder fraværet, når der rutinemæssigt stilles spørgsmål til det. Lederen må ikke spørge, hvad medarbejderen fejler, men samtalen kan sagtens være omsorgsfuld og empatisk, imens lederen gentager jeres rutiner om:
• forventet raskmelding
• løbende kontakt frem til raskmelding
• den lovpligtige sygesamtale
• opgaverne på arbejdspladsen, imens sygemeldingen løber.

Få en sygefraværspolitik
Jeres sygefraværspolitik får større værdi, når den har et klart defineret formål, er synlig, forståelig og accepteret som en del af ansættelsen. Den kan indeholde følgende ingredienser:
• Registrer og analyser sygefraværet, så I får overblik og redskaber til ændringer.
• Beskriv jeres egne rutiner i relation til lovens pligter og muligheder. Det øger både indsigten og trygheden.
• Vis, at I forventer, at man møder på arbejde, når man kan.
• Vis, at I støtter og bekymrer jer ved sygdom.
• Beskriv den løbende kontakt i hele sygeforløbet.
• Kend tidsfristerne, og vær gerne foran tidsmæssigt.

Brug mulighedserklæringen
Mulighedserklæringen er institutionens værktøj til at fastholde en langtidssyg medarbejder helt eller delvist i job. Erklæringen udformes på baggrund af en samtale om eventuelle skånehensyn eller opgaver, der ikke kan udføres for eksempel i forbindelse med et brækket ben. Blanketten kan hentes på ams.dk. Den sygemeldtes praktiserende læge skal attestere erklæringen. Det er ledelsens ret at bede om en mulighedserklæring både ved længerevarende fravær og ved hyppige fraværsperioder.
Når I benytter mulighedserklæringen som en del af jeres faste rutiner, viser I det kommunale system, at I selv kan håndtere fraværet.

Sig ja til fastholdelsesplanen
En sygemeldt kan bede om en fastholdelsesplan, hvis ikke hun/han har udsigt til at blive rask inden for otte uger, men ledelsen kan dog afslå. Fastholdelsesplanen har til formål at fastholde syge helt eller delvist i job.
Hvis I ikke har en fastholdelsesplan, vil den kommunale sagsbehandler tage over og kan henvise til praktik i en helt anden virksomhed. Kommunen har pligt til denne opfølgning ifølge lov om sygedagpenge, men institutionen har mulighed for at overtage styringen sammen med den syge. Kommunen skal følge jeres fastholdelsesplan, imens sagsbehandleren løbende indkalder den langtidssyge for at gøre status.

Pas på faldgruber
Nogle langtidssyge ser afskedigelse som en befrielse, så de slipper af med dårlig samvittighed over for deres kolleger. Måske håber de på at få fleksjob eller førtidspension. Men pas på! Bevillinger af fleksjob og førtidspension er stærkt faldende. Fra første halvår 2012 til første halvår 2013 faldt nye bevillinger med henholdsvis 25 og 21 procent.
God kontakt mellem institutionen og den sygemeldte kan fastholde arbejdsidentiteten og tilhørsforholdet til arbejdspladsen, så sygefraværet så vidt muligt kan betragtes som midlertidigt.

Et vigtigt fif
Når sygemeldte indkaldes af kommunen første gang, kan samtalen foregå pr. telefon, og sygemeldingen bliver aldrig en sag, hvis man regner med at være raskmeldt inden for 13 uger efter første sygedag. Muligheden fremgår ikke altid af indkaldelsen fra kommunen, men brug den, når den er der, og slip for egentlig kommunal sagsbehandling.

Til lederen
Der findes fortsat mange virksomheder, som praktiserer disse råd. De kan være sikre på, at omfanget af fravær enten fastholdes eller stiger.

Sådan får du tårnhøjt fravær:
Vær ligeglad
Drop registrering og opfølgning
Lad være med at involvere dig
Afvis gode rutiner om fraværssamtalen
Undgå kontakt til sygemeldte
Se bort fra mulighederne i loven