Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 12
Privatisering: Vi siger farvel til kommunen
Der findes 325 private institutioner i Danmark, men regeringen vil gerne have flere. En 12-punktsplan skal give de private institutioner en lettere gang på jord. Men det er ikke alle punkter, der giver lige meget mening - heller ikke for dem, der har lavet aftalen. Læs også 10 institutioners erfaringer med et liv uden kommunal indblanding.
Af: Gitte Rebsdorf
1. Naturbørnehaven Gimle i Aarestrup
Den nordjyske naturbørnehave Gimle har til huse i inspektørboligen ved Gregers Krabbe Friskole i Aarestrup i Rebild Kommune. Institutionen valgte at blive privat i 2007, da mørke skyer trak sammen over den, fortæller pædagogisk leder Maria Kastberg.
"Først lukkede de skolen, og efter en prøvetid på to år mente man ikke, at det var rentabelt at drive os. Så vi skulle lukkes. Derfor blev vi privat."
Hvem var drivkraften?
"Det var forældrene."
Har det forandret jeres hverdag?
"Det synes jeg. Vi har et helt andet ejerskab til institutionen, end vi havde før. Vejen fra tanke til handling er blevet kortere, for der er ikke nogen tung organisation, der bremser. Vi var lidt bekymrede over at skulle have forældrene som arbejdsgivere, men det var ubegrundet. Vi får god feedback i en positiv ånd."
Har det haft betydning for jeres arbejdsglæde?
"Jeg kan kun udtale mig for mig selv personligt. Her har det betydet større arbejdsglæde."
Er det blevet dyrere for forældrene?
"Vi følger de kommunale takster i Rebild Kommune."
Er der færre lukkedage eller andre fordele for forældrene?
"Vi har lukket mellem jul og nytår, dagen efter Kr. Himmelfartsdag og tre uger i sommerferien. Forældrene har større medindflydelse og indflydelse på dagligdagen, og vi kan finde andre pædagogiske løsninger. Kommunen vil nu, at årets nye skolebørn skal starte i SFO den 1. april, og at vuggestuebørn skal starte en uge tidligere i børnehave. Her kan vi finde alternative løsninger."


2. Karby Børnehave og Vuggestue på Mors
Da skolen i Karby på Mors blev lukket tilbage i 1991, svarede forældrene igen med at oprette en friskole, og i tilknytning til den blev der i 1998 oprettet en børnehave under puljeordningen. I 2006 blev der suppleret med en vuggestue, og daginstitutionen blev privat. Det skete på baggrund af en beslutning i bestyrelsen, fortæller leder Mette Jespersen.
"Det var slet ikke under overvejelse at blive kommunal, fordi institutionen har tilknytning til friskolen og dennes SFO, som vi samarbejder med."
Hvad betyder det for jeres hverdag at være privat?
"Det giver os større frihed. Vi bestemmer for eksempel selv, hvornår der skal indkaldes vikarer, og vi er fleksible i det daglige og kan hjælpe hinanden på kryds og tværs mellem vuggestue og børnehave. På grund af vores struktur kan vi også tage initiativer, som da vi søgte penge og på den måde kunne få adgang til en lejrplads, vi nu bruger flittigt."
Betyder det noget for arbejdsglæden?
"Det tror jeg. Det gør det i hvert fald for mig. Der er en tilfredsstillelse i selv at kunne bestemme. Der er nok færre møder, men jeg deltager for eksempel i lederteams for ledere i andre private institutioner, som der er en del af på Mors."
Er det dyrere for forældrene, end hvis I var offentlig?
"Nej, tværtimod. Det er billigere. Vi har lige nu en ledig heldags vuggestueplads til 1995 kroner. Det er flere hundrede kroner billigere, end hvis vi havde været kommunal."
Har I færre lukkedage, eller er der andre fordele for forældrene?
"Jeg tror, at antallet af lukkedage er nogenlunde det samme. Men det er på flere måder en fordel for forældrene i, at vi er en del af et samlet, lokalt miljø med friskole, SFO, børnehave og vuggestue. Vi har tæt forældrekontakt, blandt arrangerer vi arbejdsdage, hvis der for eksempel skal repareres legeredskaber. Og så er det en fordel, at vi er så fleksible."


3. Højvang i Egå
I Egå ved Århus ligger børnehaven Højvang, der er en mere end 40 år gammel institution. Den var i 2010 gennem en lang proces, hvor den efter at være blevet lukket af kommunen overgik til at blive privat. Det skete pr. 1. november 2010. Baggrunden for lukningen var faldende børnetal. Men forældrene ville ikke af med institutionen, og det var dem, der pressede på, for at den skulle fortsætte som privat, fortæller souschef Heidi Gehrt.
Hvad har det betydet for jeres hverdag, at I nu er privat?
"Vi arbejder ud fra de samme værdier, for det var jo dem, forældrene var så glade for, at de ville beholde os. Men vi er blevet mere udadvendte og gør mere for at profilere os for at sikre børn til institutionen. Konkret har det betydet, at vi har mindre mødeaktivitet, fordi vi ikke mere har møderne i kommunalt regi. Det kan mærkes i det daglige."
Har det betydet noget for arbejdsglæden?
"Vi var meget glade for institutionen, da den var kommunal, og vi er meget glade for den i dag, hvor den er privat. Men det har givet noget gejst og engagement, at vi har oplevet den store opbakning fra forældrene. Det er med til at give arbejdsglæde og overskud."
Er det blevet dyrere for forældrene?
"Nej, intentionen er, at taksterne skal ligge så tæt op ad de kommunale takster som muligt."
Er der færre lukkedage eller andre fordele for forældrene?
"Vi har ingen lukkedage i år. Det er et prøveår, og så må vi se, om vi kan fastholde det. Vi har heller ingen lukkeuger i ferien. Åbningstiden følger de kommunale institutioner."


4. Skansevejens Børnehave i Fredericia
Skansevejens Børnehave i Fredericia er normeret til 40 børn. Den overgik til at blive privat pr. 1. maj 2011, men har en fortid som den selvejende børnehave Røde Kors Børnehaven. Om baggrunden for overgangen til privat børnehave, siger souschef Maybritt Olsen:
"Kommunen ville nedlægge børnehaven til fordel for indlemmelse i en stor institution, hvor der skulle være 34 børn på hver stue. Det ville have splittet børn og personale, og det havde vi mildt sagt ikke lyst til. Vi ville bevare muligheden for, at forældre kan vælge en lille institution, og vi ville bevare det trygge miljø og nærheden til børn, forældre og personale. Derfor blev det besluttet at blive privat."
Hvem var drivkraften?
"Det var forældrene."
Har det forandret jeres hverdag at blive privat?
"Ja, vi skal ikke gå til så mange møder mere. Der er meget mere tid til børnene."
Har det betydet noget for arbejdsglæden?
"Det har betydet, at vi ikke har truslen om at blive lukket hængende over hovedet. Og så har hele processen med at blive privat givet et stort sammenhold, der har betydning for arbejdsglæden."
Er det blevet dyrere for forældrene?
"Nej, vi følger fortsat de kommunale takster i forældrebetalingen, bortset fra at man skal betale for den tid i juli, man får sit barn passet. Det kan gøres ugevis, hvis man kun har behov for pasning en enkelt uge."
Har I færre lukkedage, eller er der andre fordele for forældrene?
"Vi har samme antal lukkedage, som da vi var selvejende. Fra 2012 holder vi desuden en pædagogisk dag."


5. Løven ved Dybbøl
Børnehaven Løven, Dybbøl i Sønderborg, ligger på en villavej på et historisk sted, tæt på skanserne og Dybbøl Strand. Børnehaven blev privat pr. 1. august 2010, fortæller børnehaveleder Jette Rasmussen:
"Det gjorde vi, fordi kommunen ikke mere indskrev børn hos os, og vi var kommet ned på 22 børn. Intentionen var helt klart, at vi skulle lukkes."
Hvem var drivkraften?
"Det var personalet. Bestyrelsen meddelte os, at de ville bakke os op, ligegyldigt hvad vi besluttede os for. Og det gjorde den."
Har det forandret jeres hverdag at blive privat?
"Vi bestemmer selv. For eksempel skal vi ikke mere følge kommunens indkøbspolitik. De rabatter, det gav, gik i den store kasse. Nu får vi selv glæde af det. Desuden oplever vi, at forældrene er blevet mere engageret i deres børns børnehave, efter vi er blevet privat. Det giver sig udslag i, at forældrene hjælper mere til samt er meget villige til at gå ind i Løvens bestyrelse."
Har det betydet noget for arbejdsglæden?
"Den er større. Vi skal selv skaffe 'kunder' og hver dag gøre noget for at være en attraktiv institution. Det påvirker arbejdsglæden positivt."
Er det blevet dyrere for forældrene?
"Nej. Vi følger de kommunale takster."
Har I færre lukkedage, eller er der andre fordele for forældrene?
"Vi har ingen lukkedage, og tilbuddet er bedre, fordi vi har flere voksentimer pr. barn. Det kan vi have på grund af en god økonomi. Vi betaler ikke til områdeledelse, og vi har billig administration gennem Landsorganisationen Danske Daginstitutioner."


6. Trekanten i Odense
Børnecentret Trekanten i Odense er en aldersintegreret institution med omkring 100 børn. Den har været selvejende, siden den blev bygget midt i halvfjerdserne, og den blev privat ved indgangen til 2008. Baggrunden var blandt andet, at institutionens profil med vægt på natur, idræt, sprog og sund kost blev noget udvandet under den nye struktur med områdeledelse, fortæller lederen, Rie Madsen.
Hvem var drivkraften?
"Det var bestyrelsens idé, at vi skulle overgå til at være privat. Personalet opregnede herefter plusser og minusser ved de tre muligheder: At blive kommunal, at blive privat og at fortsætte som selvejende. Herefter blev beslutningen om at blive privat truffet."
Hvordan er jeres hverdag blevet ændret?
"Vi er frit stillet i det pædagogiske arbejde og kan målrettet arbejde på at udvikle kompetencer inden for de områder, der samlet skaber vores profil."
Har det betydet noget for arbejdsglæden?
"Vi er meget bevidste om, at personalet repræsenterer den private institution Trekanten og de værdier, vi står for. Det giver engagement og arbejdsglæde, for de ansatte har jo netop ønsket at arbejde her, fordi de lægger vægt på emner som natur, idræt, sprog og kost."
Er det blevet dyrere for forældrene?
"Vores udgangspunkt er de kommunale takster, men juli måned lægges til. Desuden har forældrene ved afstemning valgt at betale for tre måltider dagligt."
Har I færre lukkedage, eller er der andre fordele for forældrene?
"Vi har lukket to uger i sommerferien, mellem jul og nytår samt dagen efter Kr. Himmelfartsdag. Hver gang en medhjælper siger op, erstattes der med en uddannet pædagog. Andelen af uddannet personale er således høj, og den bliver løbende højere."


7. Brumbassen i Hillerød
Brumbassen flyver stadig, men det er ikke Hillerød Kommunes skyld. Faktisk blev busbørnehaven sparet væk, men det ville forældrene ikke finde sig i. De tog affære, for de ville ikke undvære den helt særlige børneinstitution, der giver børnene så mange gode oplevelser baseret på udeliv. Derfor blev Brumbassen privat i 2009, fortæller pædagog Hanne Granberg.
Har det forandret jeres hverdag?
"Egentlig ikke. Tidligere var vi en afdeling af en institution, nu er vi os selv. Men vi fungerer, som vi hele tiden har gjort."
Har det givet større arbejdsglæde?
"Det er jo svært at måle. Men kommunen kan ikke lukke os én gang mere, så den trussel har vi ikke hængende over hovedet."
Er det dyrere for forældrene, end da I var kommunal?
"En smule."
Har I færre lukkedage, eller er der andre fordele for forældrene?
"Med hensyn til lukkedage følger vi Hillerød Kommunes institutioner. Når det gælder fordele for forældrene har de jo da den fordel, at de har medbestemmelse. Det er jo deres børnehave."


8. Valby Folkebørnehave
Det var tæt på, at en meget gammel historiebog var blevet lukket i Valby for få år siden. Valby Folkebørnehave har eksisteret i omkring 85 år, men så fik børnehaven et ultimatum: Den kunne blive lagt sammen med en anden institution, eller den kunne blive lukket.
"Hverken vi eller forældrene havde lyst til nogen af delene," siger souschef Henrik Jensen.
"Vi er en institution med kun 20 børn, og der er jo en grund til, at nogle forældre ønsker deres børn i så lille en institution. Det er, fordi de mener, det er bedst for deres børn. En sammenlægning ville have betydet en institution med 60-80 børn i stedet 20. Desuden ville der være blevet en leder og en souschef i overskud, og der ville have været forældre, som ikke ville flytte deres børn med over i den nye store institution. Da vi snakkede om situationen, var der én i forældrebestyrelsen, der nævnte ordet 'privat'. Og så blev der arbejdet videre med det."
Hvem var drivkraften?
"Det var personalet, men vi arbejdede sammen med forældrene om det. Det blev en hård kamp at blive godkendt og det tog omkring seks måneder, før vi fik vores godkendelse. Blandt andet talte en lokal avis vores sag."
Har det betydet noget for jeres hverdag?
"Vi har været privat i et par år nu, og vi arbejder stort set, som da vi var kommunal. Mødeaktiviteten er blevet mindre, men vi skal hele tiden arbejde for at have børn nok. Hvis et barn meldes ud, mister vi fra dag til dag tilskuddet, så vi er fortsat sårbare. Vi er ikke truet af lukning fra kommunen, men vi er truet på den måde, at hvis ikke vi har børn nok, kan vi ikke fortsætte."
Hvad med arbejdsglæden?
"Jeg tror arbejdsglæden først og fremmest er der, fordi vi fortsat eksisterer. De fleste af os har været her i mange år, og vi er glade for, at institutionen kunne fortsætte."
Hvad med forældrene. Er der fordele for dem?
"Det er på mange måder, som da vi var offentlig institution. De betaler det samme, som hvis vi havde været kommunal, og antallet af lukkedage aftales fra år til år. Her i 2011 vil det være det samme som i de kommunale institutioner. Men der er en væsentlig fordel for forældrene: Vi eksisterer fortsat."


9. Nørrebro Børnehave i Nykøbing Falster
Nørrebro Børnehave i Nykøbing Falster har en historie, der går meget langt tilbage, helt tilbage til børneasylet fra 1838. Men for få måneder var det tæt på at være slut, for Guldborgsund Kommune ville ikke have institutioner med færre end 60 børn, og Nørrebro Børnehave er en mindre børnehave med omkring 40 børn. Det er baggrunden for, at børnehaven ved indgangen til 2011 blev privat, fortæller lederen, Berta Jensen.
Hvem var drivkraften i arbejdet på at blive privat?
"Det var forældrebestyrelsen med god hjælp fra Frie Børnehaver."
Har det forandret jeres hverdag?
"Ja, vi skal ikke løbe til utallige møder. Det giver mere tid til nærvær og omsorg."
Har I fået større arbejdsglæde?
"Det synes jeg. Vi har en god bestyrelse og vi har større ejerskab til institutionen. Det er vores institution."
Er det blevet dyrere for forældrene?
"Nej, betalingen er den samme."
Har I færre lukkedage, eller er der andre fordele for forældrene?
"Vi har lukket mellem jul og nytår. Men vi har valgt ikke at skære i åbningstiden, som det ellers er sket i de kommunale institutioner."


10. Midgården i Rønne
I Rønne på Bornholm ligger den integrerede institution Midgården. Den gik pr. 1. marts 2007 fra at være kommunal til at blive privat under navnet Den Frie Børnehave og Vuggestue Midgården. Institutionen har omkring en snes pædagoger og medhjælpere, og den er normeret til 95 børn. Den ejes af tre forældrepar, der udgør driftsbestyrelsen. Derudover er der en forældrebestyrelse. Om baggrunden for overgang til privat siger formand for driftsbestyrelsen, Klaus Werner:
"Kommunen lukkede institutionen, fordi den mente, at det var nødvendigt på grund af faldende børnetal. Vi var uenige, og argumentet holdt da heller ikke. Vi har siden fået en beklagelse fra kommunen, men lukningen betød, at vi tre forældrepar tog initiativet til at etablere en privat institution."
Er det så blevet dyrere for forældrene?
"Nej, det koster det samme, som hvis vi havde været kommunal."
Hvilke fordele er der for forældrene?
"Vi har ingen lukkedage, og vi har længere åbningstid, end der er i de kommunale institutioner. Der er flere pædagogtimer pr. barn, og der er otte kvadratmeter pr. barn. Det er tre gange så meget plads som i de kommunale."
Kim Egmose Hansen er leder i institutionen, og han er glad for udviklingen.
Men hvad har det betydet for jeres hverdag?
"Det har stor betydning. Blandt andet sørger vi for fuld vikardækning, og det har betydning i dagligdagen. Denne vikardækning har man ikke altid i det offentlige. Dertil kommer, at jeg som leder har suveræn selvbestemmelse, og jeg har lagt medbestemmelse og ansvar ud på stuerne."
Hvad betyder det for arbejdsglæden?
"Større indflydelse på egen dagligdag giver større arbejdsglæde, og der er både bedre normering og bedre løn end i de kommunale. Vi har ikke det pres i hverdagen, som der er i det offentlige. Når jeg ser på kollegerne i de kommunale institutioner, er de jo nærmest gennemsigtige, fordi de skal løbe så stærkt."

Fem bliver private
De fire andre institutioner i Hørsholm Kommune, som bliver private, er:
• Usserød Vuggestue
• Usserødhave
• Vallerød Børnehus
• Selmers Børnehus.
Hørsholm Kommune har gennemført en besparelse på fem
millioner kroner på daginstitutionsområdet i 2011.