Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 42
Flotte mål - færre midler
Over halvdelen af landets kommuner skærer ned på børne- og ungeområdet næste år. Det sker samtidig med, at regeringen blæser til kamp mod den sociale arv og kommunernes mål og visioner for området bliver stadig flottere
Af: Peter Bøgsted
Høj kvalitet, rummelighed og samarbejde mellem institutionerne. Begreberne går igen og igen, når kommunerne skal sætte ord på og formulere en officiel målsætning for deres daginstitutioner. Men i samme åndedrag skærer mange af dem ned på institutionsområdet.
I de budgetter for næste år, som kommunerne netop er ved at vedtage, vil mere end halvdelen (omkring 55 procent) af dem spare på daginstitutionerne. Det viser indberetninger fra de lokale fagforeninger i BUPL og PMF. Og med færre hænder og færre midler får institutionerne stadig vanskeligere ved at leve op til politikernes fine visioner og de forældreforventninger, de skaber.
I et interview i Århus Stiftstidende den 4. oktober med repræsentanter fra Lederrådet i Århus er lederne for eksempel enige om, at de århusianske politikere har de rette visioner om tværgående samarbejde mellem institutionerne for at samle de udsatte og svage børn op. Men det budgetforlig, som det borgerlige flertal i byrådet har indgået, betyder, at der skal spares i alt 280 millioner kr. årligt de næste fire år. Af dem skal omkring en fjerdedel hentes på børne- og ungeområdet.
Som klubleder Michel Larsen udtrykker det til avisen:
"Ord og handling hænger bare ikke sammen i det nye budgetforlig. For det kræver tid, tid og atter tid at bygge det samarbejde op og forebygge langt større sociale problemer for de udsatte børn senere i livet. Når man nu har så gode visioner, troede vi ikke, politikerne ville spare på børnepasningen …"

Velfærd på skrump. Det er regeringens skattestop og en meget smal økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), som sætter tommelskruer på kommunerne. Hæver de skatten, truer regeringen med at straffe dem økonomisk i form af store bøder. Det samme er tilfældet, hvis de går ud over den vækstramme på 0,7 procent, som økonomiaftalen foreskriver som den maksimale. Mange kommuner er imidlertid blevet så forsigtige, at de i deres budgetter lægger sig et godt stykke under en vækst på de 0,7 procent.
Resultatet er, at det er velfærdsområder som børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger, støttepædagogindsats og indsats over for to-kulturelle børn, skoler, ældreplejen og det sociale område, der må holde for. Derfor skurrer det i mange ører, når statsminister Anders Fogh Rasmussen så sent som i sin åbningstale til Folketinget i sidste uge taler om, at regeringen satser meget på at bryde den sociale arv og vil yde en ekstra indsats for de udsatte grupper i samfundet.
"Det sætter mange ting i relief, når man hører statsministeren tale på den måde samtidig med, at regeringen tvinger kommunerne til at spare på velfærden. Institutionerne har en stor rolle at spille i det forebyggende arbejde, men man kan ikke forlange, at de skal løse den opgave, når regeringen bliver ved med at love skattelettelser og bliver ved med at skære og skære. Nu skal institutionerne også til at arbejde med læreplaner, og det vil alt andet lige også tage tid fra andet arbejde," siger BUPL-formand Bente Sorgenfrey.

Tillidsvalgte gidsler. I de senere uger har Børn&Unge rapporteret om konsekvenserne af sidste års nedskæringer i en række kommuner. Et gennemgående tema er, at det psykiske arbejdsmiljø ikke har det for godt på institutionerne. Mange medarbejdere føler ikke, at de kan udføre deres arbejde godt nok med de hænder og den tid, der er til rådighed. På den anden side sidder de tillidsvalgte i samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg og MED-udvalg og er med til at udarbejde fine visioner og mål for institutionerne. Og uddannelsesplaner og kompetenceudviklingsprojekter.
"Når jeg kommer ud til møder med medlemmerne, mærker jeg hvordan, mismodet har bredt sig, fordi de ikke føler, deres arbejde bliver påskønnet. Og man kan ikke fortænke de tillidsrepræsentanter, som har en oplevelse af, at de bliver taget som gidsler i MED-samarbejdet, når de samtidig kan se i deres dagligdag, at kvaliteten bliver udhulet, og forældrene må betale mere og mere for en stadig ringere service," siger Bente Sorgenfrey og tilføjer:
"Hvis regeringen mener noget med det, den siger, og stiller krav om, at institutionerne løser en vigtig samfundsopgave, burde de opprioritere børneområdet i stedet for at gøre det modsatte."

En strid om ord. Bjørn Dahl er borgmester i Roskilde og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg. Han mener, at snakken om, at der er en modsætning mellem mål og visioner på den ene side og de økonomiske midler på den anden, er en strid om ord.
"Vi vil gerne alle sammen gøre det så godt som muligt inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. For nogle år siden havde vi et babyboom, og børneområdet fik tilført mange midler. Nu falder børnetallet, og vores filosofi i KL er, at pengene følger barnet, derfor bør der i højere grad satses på skolen," siger Bjørn Dahl.
Han mener, at de fleste kommunale nedskæringer har bund i faldende børnetal og derfor ikke rammer kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Dog erkender han, at nogle kommuner er så hårdt økonomisk trængte, at det også går ud over normeringerne.
"Men man må jo også skære på andre driftsområder," siger han.
"Naturligvis skal der være sammenhæng mellem de politiske mål og de økonomiske midler, men det er i sidste ende politikernes opgave at sandsynliggøre, hvordan man når målet. Jeg mener, det er noget af en falliterklæring, hvis man siger, at man ikke kan kvalitetsudvikle inden for de eksisterende rammer," siger Bjørn Dahl.
I hans udlægning af teksten følger den nuværende regerings politik på det kommunale område blot det spor, som Nyrup-regeringen i sin tid slog ind på: Snævre økonomiske rammer for kommunerne.

Sådan endte det
Børn&Unge har samlet resultaterne fra fem af de kommuner, vi har besøgt de seneste uger i forbindelse med nedskæringerne.

Galten
Det er endt med, at et samlet byråd står bag budgettet. På baggrund af fine økonomiske tal for næste år foreslog det radikale byrådsmedlem og klubleder Tage Nielsen sammen med to frafaldne socialdemokrater, at kommunen skulle tilbageføre omkring 1 million kroner til byens børnehaver og 900.000 til SFO’erne. Det skulle ske for at lappe på følgerne af flere års besparelser efter salamimetoden og et gevaldigt hug sidste år. Da det forslag ikke vandt gehør, valgte de tre at støtte Venstre-flertallets og Socialdemokraternes budgetudspil, som fører 460.000 kr. tilbage til børnehaverne, ud fra devisen om, at lidt er bedre end intet.

Fredericia
Fredericia har været mere eller mindre forskånet for besparelser på børne- og ungeområdet siden slutningen af 80’erne. Og budgettet for næste år rummer heller ikke nedskæringer på området, selv om kommunens ihærdige indsats for at sørge for, at der ikke er tomme pladser, kan opleves på den måde i de institutioner, der mister timer på den konto.
De lokale politikere har en vision om Fredericia som Danmarks bedste børneby i år 2012. Og de sætter tilsyneladende handling bag ordene. Et to-årigt ansættelsesstop er netop blevet ophævet, og på klubområdet har kommunen lige ansat fem nye opsøgende gademedarbejdere, så korpset nu er på ti. Noget der er temmelig enestående for en by med omkring 50.000 indbyggere.

Odense
I Odense Kommune blev der skåret hårdt ned på daginstitutioner og SFO’er sidste år. Medarbejdernes reaktion dengang var en 13 dage lang arbejdsnedlæggelse. Men trængslerne er ikke slut. Ud af et samlet sparemål på 73,1 millioner kroner næste år skal godt halvdelen (36,5 millioner) hentes på børne- og ungeområdet. De fleste i skolerne, men institutioner, fritidsordninger og klubber går heller ikke ram forbi: Flere lukkede SFO’er i ferieperioderne og kortere åbningstid. Indførelse af fleksibel aldersgrænse ved overgang fra vuggestue til børnehave. Flere ferielukkede daginstitutioner. Store besparelser på støttepædagogindsatsen og færre to-kulturelle medarbejdere. Dertil kommer at forvaltningen arbejder på at skabe fælles ledelse af en række institutioner, som skal slå igennem med en besparelse fra år 2006.
På den anden side har politikerne tilsyneladende indset, at de var for voldsomme, da de sidste år skar 4 timer af den ugentlige åbningstid i daginstitutionerne, så i budgettet er der sat penge af til at sætte den op med to timer.

Nyborg
Nyborg hører til blandt de kommuner, som på grund af særlig vanskelige forhold har fået lov til at hæve skatten, så den får en tak opad med 1 procent. Alligevel indebærer budgetforliget mellem de borgerlige partier i byrådet, at kommunen næste år skal spare knapt 1,3 millioner på børne- og ungeområdet.
En halv million skal hentes på kortere åbningstider og et tilsvarende beløb ved at erstatte BUPL-ansatte med PMF’ere. Resten kommer ind ved, at kommunen fjerner en pulje til merindskrivninger på 250.000 kr. - skønt der ikke er tale om faldende børnetal, og ved at ændre normeringen i SFO’erne fra 13,5 barn per voksen til 15. Desuden starter et korps af kontanthjælpsmodtagere som vikarer til afløsning for sygemeldte ikke-uddannede i institutionerne.

Århus
I landets næststørste kommune skal der spares 280 millioner om året i de næste fire år. Sparekataloget for børne- og ungeområdet lyder på godt 75 millioner årligt og ser sådan ud:
- Afskaffelse af kostordning i børnehaver (18,6 mio. kr.)
- Samme forældrebetaling for ringere service (17,8 mio. kr.)
- Ferielukket i fire uger i institutionerne (10 mio. kr.)
- En række tilskud til blandt andet skovbørnehaver og integrerede institutioner fjernes (5,25 mio. kr.)
- 17 børnehaver med 20 eller færre børn lukkes (5,1 mio. kr.)
- Byens ti legestuer nedlægges (2,9 mio. kr.)
- Grønthøstning. Fra vuggestuer til fritidshjem skal udgifterne ned med 3 procent, hvilket for de fleste steders vedkommende betyder en dårligere normering (2,5 mio. kr.)
- Tilsynsførende i dagplejen skal holde tilsyn med 74 børn i stedet for 69 (400.000 kr.)
- SFO’erne og de sociale fritids- og ungdomsklubber skal spare 3 procent på driften, og der indføres 4 ugers ferielukning i SFO’er, klubber og byggelegepladser (12,5 mio. kr.)

Der kan flyttes rundt på elementerne, men det overordnede sparemål står fast. Forslagene sendes nu i høring, og først i slutningen af januar næste år bliver de sidste søm slået i.