Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 07 Børn&Unge i pdf-version
TEMA: TRAUMATISERET. Sårene kan heles
En normal tilværelse og nære voksne, der tilbyder barnet tryghed og forudsigelighed i hverdagen, kan få et traumatiseret flygtningebarn til at overkomme selv alvorlige traumer. Det viser forskningschef Edith Montgomerys undersøgelser.
Af: Vibeke Bye Jensen
Kommer en familie til Danmark med traumerne uden på tøjet, og er både forældre og børn præget af de oplevelser, de har haft før flugten, i flygtningelejre og i asylcentre, kan det virke usandsynligt, at de kan få et godt liv.
Men det er det ikke. Det viser forskningschef, dr.med. Edith Montgomerys forskning i, hvordan flygtningebørn har klaret sig efter ankomsten til Danmark.
Det vigtigste er en hurtig, tryghedsskabende indsats. Stressende omstændigheder i Danmark har lige så store eller større konsekvenser end børnenes traumer fra hjemlandet, mener Edith Montgomery, som er forskningschef på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre.
»Man kan have været ude for voldsomme ting, men kommer man til et sted med gode livsbetingelser, kan der rettes op på det. Vi kan blive bedre til at hjælpe familierne, for nogle af dem, der sidder fast i lejrene og ikke kan tage hjem igen, får det bare værre og værre. Ikke mindst børnene bliver dårligere og dårligere, hvis de ikke hurtigt får mere stabile livsbetingelser,« siger hun.

Flertallet klarer sig. Edith Montgomerys doktordisputats viser, at flygtningebørn overordnet set klarer sig godt, efter at de har fået opholdstilladelse. I sin undersøgelse delte hun blandt andet børnene op i de indadvendte og de udadvendte for at se, om der var forskel på, hvad der påvirkede deres muligheder for at få det bedre.
For de indadvendte børn vejede oplevelserne i Danmark tungt, også selvom de følte, at de havde været udsat for diskriminerende oplevelser.
»For de børn betød de traumatiske oplevelser før flugten stadig noget flere år efter. Men kun sammen med oplevelser, de havde haft i eksil. Men de traumatiske oplevelser bestemte ikke deres adfærd alene. Det var mere omfanget af oplevelser, der betød noget, end det var den specifikke oplevelse,« forklarer hun.
For de udadvendte børn med en vild og aggressiv adfærd havde de traumatiske oplevelser, før de kom, ingen direkte betydning. Oplevelserne i Danmark havde større betydning for, hvordan de havde det.
»Det havde særlig betydning, hvor mange gange de havde flyttet skole. At flytte skole og bopæl mange gange havde en direkte negativ effekt på disse børn,« siger Edith Montgomery.

Traumer kan smitte. Edith Montgomery fandt også, at det, som forældrene havde været udsat for, før børnene blev født, havde indflydelse på, hvordan børnene havde det. Det betød også noget, hvis for eksempel bedsteforældrene var blevet slået i ihjel.
»Så på en eller anden måde smitter eller arves traumerne,« siger hun.
Hvis børnene i en periode ikke kunne lege med andre børn, havde det en forværrende effekt på deres trivsel.
»Livet i flygtningelejrene kan være en barsk oplevelse. Måske bliver børnene holdt inde, fordi der er skyderier eller voldsomme optrin. Eller hvis forældrene er syge eller får psykiske lidelser, der kan gøre børnene utrygge, så de er ude af stand til at lege, som andre børn kan. Livskonteksten kan have større betydning end de enkelte traumatiske oplevelser,« siger Edith Montgomery.

Pædagoger spiller vigtig rolle. Derfor skal flygtningebørnene så hurtigt som muligt have en tryg og rolig tilværelse, hvor de mødes af voksne, der ser dem. Pædagogerne skal behandle børnene, som de ville behandle alle andre udsatte og svigtede børn, mener Edith Montgomery.
»Men man skal holde øje med dem. Nogle vil have brug for en ekstra indsats, og de skal identificeres så tidligt som muligt og have hjælp. Det er vigtigt, at alle professionelle omkring familien er opmærksomme på, om der skal sættes noget i værk,« siger hun.
Flygtningebørn reagerer ikke anderledes på deres vanskeligheder end andre børn, så pædagogerne skal bruge det, de allerede ved om børn, mener Edith Montgomery.
»Børn med traumer udviser den samme angst og nedtrykthed eller udadvendte og aggressive adfærd som danske udsatte børn. Men pædagogerne skal tænke på, om vanskelighederne kan have noget at gøre med traumer, fordi de her børn eller deres forældre har været udsat for noget, før de kom. Og man kan godt spørge om, hvordan familien er kommet hertil, og om der er sket noget, som barnet måske reagerer på,« siger hun.

Nære voksne giver tryghed. De tidlige tab og separation fra vigtige omsorgspersoner kan give børnene problemer med relationer, så de har svært ved at indgå i lege og fællesskaber.
»Og det er jo også en af de ting, man må se på som pædagog, og som man er specielt uddannet til,« siger hun.
Der kan også være problemer med forældrenes evne til håndtere de svære ting. En far, der har været udsat for tortur, kan ændre sig, og det kan være uforståeligt for et barn, som kan tro, at det er ham eller hende, der har gjort noget forkert, forklarer Edith Montgomery.
»Nogle af børnene har måske haft en større familie og voksengruppe omkring sig der, hvor de kommer fra. Måske har barnet ikke været tættest på moderen, men en bedstemor, som ikke er flygtet med familien hertil. Barnet kan have et savn til den voksne, hvilket det ikke er bevidst om,« siger hun.
Pædagoger kan netop være de nære voksne, som flygtningebørn kan få det bedre af at få kontakt med.
»Hvis en pædagog tager et særligt ansvar for et barn og taler særligt med det og giver mulighed for tilknytning, så vil det givetvis hjælpe barnet. Det kan betyde meget for et barn, der kommer fra en familie med store problemer, at man har en anden voksen, man er særlig tryg ved,« siger Edith Montgomery.

Flygtningebørn får det bedre
Edith Montgomery, dr. med., forskningschef på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, har forsket i, hvordan flygtningebørn klarer sig i Danmark. Hun har undersøgt børnene på fire forskellige måder:
1. Kvalitativ undersøgelse af 11 børn fra torturoverlevende familier.
2. Kvantitativ undersøgelse af 311 asylsøgende børn i alderen 3-15 år.
3. Kvalitativ undersøgelse af tre torturoverlevende familier efter ankomsten til Danmark
4. En opfølgende undersøgelse otte-ni år senere af de 131 flygtninge fra undersøgelse 2, som nu havde fået opholdstilladelse i Danmark.
Af de 311 asylsøgende børn mellem 3 og 15 år, som kom til Danmark i begyndelsen af 1990’erne, havde 75 procent af børnene det psykisk dårligt, da de kom. De led ikke kun af posttraumatisk belastningsreaktion, men havde en bred vifte af psykiske symptomer som angst, søvnproblemer, psykosomatiske symptomer, depression eller aggression. Otte-ni år senere havde de 131 børn, som havde fået opholdstilladelse, fået det væsentligt bedre. Tre ud af fire havde det godt og var kommet videre i livet, mens den sidste fjerdedel stadig havde psykiske problemer.

Traumer er sår på sjælens hud
Ordet traume er græsk og betyder brud. Når nogen har fået et psykisk traume, er noget i deres psyke gået i stykker. Man kunne kalde det åbne sår og ar på sjælens hud. Ved traumatisering stammer sår og ar fra oplevelser, hvor et menneske har fået overskredet sine grænser uden mulighed for at sige fra. Det kan være svært at forstå og acceptere for dem, som bliver ramt. Og måske endnu vanskeligere for de pårørende og andre, der ikke ser nogen ydre tegn på forandringer.
Fælles for alle traumatiserede er, at de voldsomme oplevelser i fortiden præger livet i årene fremover i større eller mindre grad.

Hvor mange lider af traumer?
Flygtninge har ofte haft voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten – oplevelser, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid derefter. Vi kender ikke det nøjagtige antal flygtninge i Danmark, der lever med traumer. En undersøgelse af nyankomne asylansøgere i Danmark viser, at 34 procent af asylansøgerne opfylder kriterierne for posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) (Amnesty Internationals Danske Lægegruppe 2008). Overfører vi det tal til alle flygtninge i Danmark, svarer det til over 30.000 mennesker. Internationale undersøgelser peger dog på, at andelen af flygtninge, der har PTSD, er endnu højere – nemlig helt op mod 50 procent (Region Syddanmark 2008).

Hvad kan give traumer hos flygtninge?
Alle flygtninge har oplevet at måtte forlade deres familie, venner, hjem og vante omgivelser. Det er i sig selv store tab. Mange har også været udsat for ekstreme og faretruende oplevelser. Begivenheder, der kan give traumer hos flygtninge, er for eksempel: Krigshandlinger, arrestation og fængsling, ophold i koncentrationslejr, tortur og at være vidne til tortur, voldtægt og andre fysiske overgreb. Også selve flugten kan have strakt sig over en længere periode og været forbundet med stor usikkerhed og fare. Dertil kommer den stressfyldte tilværelse som asylansøger og livet i eksil, der hos mange flygtninge er ensbetydende med en forværring af det psykiske helbred.

Børn i traumatiserede familier
Børn, der vokser op i en familie, hvor en eller begge forældre har traumer, har særdeles svære opvækstvilkår. Forældrene magter ofte ikke at give børnene den tryghed og støtte, de har brug for, og børnene er ofte alene med deres problemer. Mange får også for stort ansvar for at holde sammen på familiens dagligdag. De påtager sig opgaver, der under almindelige omstændigheder ville være blevet varetaget af forældrene. Traumerne kan også smitte i familien. Ægtefællen og børnene må bære den traumatiseredes tilstand og risikerer at udvikle tilsvarende stresssymptomer eller blive angste og deprimerede. Det kaldes sekundær traumatisering.
Kilde: www.traume.dk og Dansk Flygtningehjælp, www.dfh.dk

Hvad kan du gøre?
• Hav særlig opmærksomhed på barnet og familien.
• Lyt til forældrene og betragt dem som eksperter på deres egne børn.
• Brug din faglighed til at se på flygtningebørn, som du ville se på et hvilket som helst andet udsat barn.
• Husk, at mennesker, der flygter, gør det af en grund og ikke for at nasse på vores samfund, og mød dem så med mere respekt og imødekommenhed. Flygtninge og indvandrere er lige så forskellige som andre, men de har brug for hjælp i et stykke tid, indtil de forhåbentlig kan klare sig selv.
Kilde: Edith Montgomery.

Læs mere om Rehabiliterings- og Forskningcentret for Torturofre på www.rct.dk