Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 37
Nyborg; Hovsaløsninger og ondt i maven
Alt det sjove er for længst skåret væk på Ravnekærinstitutionen i Nyborg, som har været gennem konstante sparerunder de sidste fem år. Sidste års besparelser blev klaret ved, at en række medarbejdere frivilligt valgte at gå ned i tid, men nu står en ny sparerunde for døren
Af: Peter Bøgsted
I den tidligere færgeby Nyborg på Fyn har de kommunale besparelser på daginstitutioner og dagplejen nået et omfang, der har fået kommunens forældreråd til at sende en officiel klage til socialministeren og Tilsynsrådet for Fyns Amt.
Forældrene mener, at de voldsomme sparerunder, som er gennemført i de senere år, har medført helt uacceptable forhold i byens institutioner. I klagen sætter de spørgsmålstegn ved, om Nyborg Kommune lever op til Servicelovens ord om, at dagtilbuddene skal bidrage til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling m.m.
I et omfattende materiale, som Forældrerådet har samlet blandt kommunens institutioner, går det igen og igen, at kolonier er fortid, formiddagsmaden er væk, udflugter og gåture en sjældenhed, bleskift må vente, der er ikke tid til ekstra omsorg. Velfungerende børn må klare sig selv, der er få forældresamtaler, ikke tid til bringe- og hentesnak, forældre møder ikke de voksne, som er sammen med deres børn i løbet af dagen, osv., osv...
Forældrerådet sendte klagen den 29. juni. Ministeriet har meldt hus forbi og henvist til, at den rette adressat på klagen er Tilsynsrådet, som endnu ikke har svaret. Og forældrenes protester og klager har ikke fået byrådsflertallet til at ryste på hænderne. Nyborg skal spare. Så i det budgetforlig, som Venstre, De konservative og Dansk Folkeparti med et snævert mandat på én har indgået for de kommende fire år, går børne- og ungdomsområdet heller ikke ram forbi.

Det sjove er sparet væk. Inge Lise Thorbensen er pædagog i Ravnekærinstitutionen i Nyborg, som er en integreret institution med 72 børn, heraf de 12 i vuggestue-alderen. Hun har været ansat siden januar 1994 og er i dag den ene af kun to medarbejdere, som stadigvæk arbejder på fuld tid. For at klare besparelserne på sidste års budget er hovedparten af de ansatte blevet enige om at gå ned i tid. Resten blev hentet på vikarkontoen.
Men så er der også skrællet til benet, mener hun:
"Det er efterhånden længe siden, vi blev nødt til at skære alt det sjove fra: Ture, koloni, svømmehal. Alle de samlende oplevelser er væk. Tidligere havde vi tid til at bage boller sammen med børnene om morgenen og spise økologisk marmelade til. Marmeladen kan vi nok godt skaffe, men der er ikke noget at smøre den på. Tiden mangler. Men vi lever da op til det sundhedsmæssigt forsvarlige, havregrød, cornflakes, müsli og den slags," siger Inge Lise Thorbensen.
Ravnekærinstitutionen ligger i et blandet område med et stort socialt boligbyggeri og gamle og nye parcelhuse. En stor del af børnene kommer fra såkaldt ressource-svage familier med alkohol-, pille- eller narkoproblemer, men det blevet vanskeligt at finde den nødvendige tid til forældresamtaler, fortæller Inge Lise Thorbensen.
"Det piner os meget at vide, hvad der skal til, men at vi ikke har ressourcerne til at gøre det. Nogle af drengene er meget udfarende og hyperaktive, og vi bruger en del tid på i det hele taget at fange dem ind, når det går ekstravildt til. Det tager tiden fra de andre børn, som måske bare har behov for at blive strøget lidt over kinden engang i mellem. Vi bruger også meget tid på akutsamtaler og kontakt til sundhedsplejerske, talepædagog og sagsbehandlere," siger hun.

Nærmest gårdvagter. For nylig spurgte et forældrepar hendes kollega, Jette Carlsen, om man ikke kunne indføre en slags kontaktbog, fordi der ikke er tid til den almindelige forældresnak, når de bringer og henter deres barn.
"Nærheden går fløjten, og almindelige forældre, hvis man kan kalde dem sådan, har også behov for tryghed og nærvær. Og det går ud over den faglige stolthed, at vi hele tiden må ty til nødløsninger," siger Jette Carlsen og fortsætter:
"Vi har en stor legeplads med bakker og vand og et åbent areal til de største børn, hvor vi tilbringer det meste af dagen. Det giver færre konflikter end indenfor, hvor der næsten konstant er løben og råb og skrig op og ned ad gangene. Vi gør meget for, at legepladsen fungerer, men efterhånden er den blevet noget 2.-klasses, hvor vi klarer det mest nødvendige og nærmest fungerer som en slags gårdvagter. Der er kommet flere børn med ekstra behov for nærhed og voksenkontakt. Tidligere havde vi mere overskud, tolerance og tid til at tage os af dem og til at lave nogle fælles aktiviteter. Det er der ikke mere."
Inge Lise Thorbensen mener, der er sket en mærkbar forandring i børnenes behov og i det pædagogiske arbejde, siden hun blev uddannet i 1997.
"Dengang handlede det meget om, at børnene skulle ud og have en på opleveren. Nu skal institutionen også virke afstressende på mange af børnene, som bliver slæbt rundt til det ene og det andet og overfodret med oplevelser i weekenden i stedet for bare at få lov at nusse rundt derhjemme, hvis de har lyst til det. Men det er svært, hvis de voksne også er stressede og mangler overskuddet," siger hun.
De to pædagoger føler det ekstra anstrengende, at de hele tiden skal være på forkant med nye besparelses-ideer.
"Kommunen finder hele tiden på noget nyt. Vi ved aldrig, hvad det næste bliver. Nogen gange melder de ét ud, så noget andet. Men bliver det til noget? Alle de hovsaløsninger skaber en usikkerhed, som det kan være svært at holde til. Nogen får ligefrem ondt i maven af det. På den anden side stiller kommunen større og større forventninger til, hvad vi kan lave med børnene, det smitter af på forældrenes forventninger. Og det er da også frustrerende, at man ikke kan leve op til de faglige krav, man stiller til sig selv," siger Inge Lise Thorbensen.

Svært at komme i omdrejninger. Især i perioder med meget sygdom er det svært at få hverdagen til at hænge sammen.
"Det er svært at køre vikarer ind, og nye ansigter hele tiden er heller ikke godt for børnene. Det medfører tit, at dem, der er på arbejde, i stedet løber endnu stærkere. Så er man meget træt, når man kommer hjem, og når måske ikke at restituere og komme i omdrejninger til næste dag," fortæller Jette Carlsen, og Inge Lise Thorbensen supplerer:
"Det var meget påfaldende, at der kom mange sygemeldinger lige efter ferien, fordi folk ikke følte sig restituerede."
De synes begge, de har en god og lyttende leder, som gerne ville være mere sammen med børnene og have tid til den pædagogiske side af jobbet. Men efter kommunen har indført lønsumsstyring, ser de ikke meget til hende i løbet af dagen.
"Det er ærgerligt. Vi savner hende både som sparringspartner og som pædagogisk leder i det daglige, men hun drukner efterhånden i papirer, møder og administration. Vi skal næsten trække nummer på kontoret, hvis vi vil have en snak med hende," siger Jette Carlsen.
Det seneste, Ravnekærinstitutionen har hørt om kommunens planer for næste år, er, at de skal udvides med 30 børn.
"Det positive i det er, at vi så ikke skal sige farvel til nogen medarbejdere. Men vi ved, at det handler om hoveder, så der er ikke udsigt til mere tid og mere overskud. Vi ville jo gerne give børnene en god dag og nogle gode oplevelser, men i perioder kan det være svært at holde fast i engagementet. Men husk at skrive, at vi forsøger at tage det med godt humør," siger Inge Lise Thorbensen.

Besparelser på børn og unge
Hvert år i de kommende fire år vil forligspartierne spare følgende på børne- og ungeområdet:
Generel nedsat service i daginstitutioner (før forældrebetaling): 1.890.000 kr.
2 pædagogstillinger i dagplejen (er nedlagt): 200.000 kr.
Bortfald af tilskud til forældrebetaling i vuggestuer: 150.000 kr.
Besparelser på skoler: ca. 1.500.000 kr.
Ændring af normering i SFO fra 13,5 til 15 barn/voksen
Sammenlægning af 2 institutioner (med virkning fra 2005): ca. 300.000 kr.
Tallene er under forudsætning af, at kommunen får lov at hæve skatten med 1 procent fra næste år.